Student til brancheforeningen Selveje Danmark

Selveje Danmarks medlemmer er den store gruppe af non-profit organisationer på velfærdsområdet. Det dækker over det sociale område, beskæftigelsesområdet, udsatte området, ældreområdet, handicap- og børneområdet.

Vi ser gerne, at du er på en relevant videregående uddannelse. Ligesom det vil være velkomment, hvis du ved siden af studiet også har haft interesse for frivilligt arbejde og engagement i civilsamfundet.

Arbejdsopgaver

  • Forberedelse af materiale til møder i alliancer, ordførere og ministre.

  • Udarbejdelse af analyser, der har velfærdsområdet i centrum

  • Ansvar for udgivelse af Selveje Danmarks nyhedsbrev

  • Hjælpe med afvikling af vores årsdag og Folkemødet

  • Udsendelse af spørgeskemaundersøgelser og behandling af data

  • Bistand ved netværksgruppemøder, kurser mv.

  • En række af de andre praktiske opgaver, der i det daglige skal løses i en brancheforening med fokus på medlemmer og den politiske interessevaretagelse.

Du vil som student i Selveje Danmark være med til at tegne en brancheforening i vækst, og du vil være i dialog med en lang række aktører og interessenter på det brede velfærdsområde.

Med i bagagen har du
Masser af godt humør, et stort engagement, struktur og evnen til at arbejde selvstændigt, analytisk, systematisk og udadvendt. Du er desuden dygtig til skriftlig såvel som mundtlig formidling.

Selveje Danmark tilbyder
Et job med et stort ansvar og selvstændighed. Derudover tilbydes Københavns bedste kantine og et godt og socialt arbejdsmiljø, hvor du sammen med dine seks dygtige kollegaer vil arbejde for udviklingen af de selvejende organisationer i Danmark. Som student i Selveje Danmark er du kollega med os andre og deltager derfor naturligt også i Folkemødet, medarbejderarrangementer mv.

Vi befinder os fysisk i de smukke lokaler på Børsen.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 15 timer med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse, så det passer med dit studie.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen
Eventuelle spørgsmål kan rettes til politisk konsulent i Selveje Danmark Laura Pari på mobil 2090 1802 eller lpar@selveje.dk.

Ansøgning bilagt cv og eksamenspapirer sendes online via linket Ansøg hurtigst muligt og senest den 20. april.

Ansøg - klik her.