Socialøkonomi
Socialøkonomiske virksomheder dækker over virksomheder, der med et klart socialt formål, arbejder non-profit for at forfølge dette formål. Det kan både handle om beskæftigelse, i forhold til at skabe jobs og uddannelse til personer der er langt fra arbejdsmarkedet (arbejder med målgruppen), og det kan handle om at organisationer, der arbejder f.eks. socialpædagogisk med mennesker med forskellige behov (arbejder med målgruppen).
Socialøkonomiske virksomheder kan vælge at lade sig registrere efter lov om registrering af socialøkonomisk virksomhed, og dermed opnår de retten til at kalde sig registreret socialøkonomisk virksomhed (RSV).
Visionen
Selveje Danmark ser et stort potentiale i de socialøkonomiske virksomheder som et middel til at løfte en række af de velfærdsudfordringer, som vi står overfor, samt at gøre det på en måde, så de offentlige midler, der tilgår området, bliver i området og anvendes i overensstemmelse med den enkelte organisations formål. Socialøkonomi er samtidig en central brik i det at koble virksomheders CSR-indsatser med konkrete værdiskabende projekter knyttet til det sociale område i bred forstand.
Selveje Danmark finder helt overordnet, at der knytter sig en særlig værdi til non-profit området. Finansieringen af fremtidens velfærdssamfund er en central udfordring, hvorfor det er en klar fordel ved denne ejerskabsform, at midlerne bliver geninvesteret i velfærden i stedet for at blive trukket ud som profit.
Politiske udfordringer
Selveje Danmark ser følgende politiske udfordringer i forhold til socialøkonomiske virksomheder:
Rimelighedskravet
Rimelighedskravet kræver, at man for hver ansat i løntilskud eller virksomhedspraktik har 5 i ordinær ansættelse. Kravet udgør en enorm forhindring for gruppen, der arbejder med deres målgruppe, i forhold til at kravet i høj grad forhindrer, at der skabes jobs og muligheder for mennesker, der er langt fra arbejdsmarkedet.
Selveje Danmark foreslår, at:
- Registrerede socialøkonomiske virksomheder får dispensation fra rimelighedskravet.
- Ansatte i fleksjob skal tælle med som ordinært ansatte, når det udregnes, om en socialøkonomisk virksomhed lever op til rimelighedskravet.
- På nuværende tidspunkt er det kun ved ansættelse af førtidspensionister, at man som virksomhed kan søge om dispensation til at fravige rimelighedskravet. Denne dispensationsordning kan med fordel udvides til en bredere gruppe, herunder aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
- Mulighed for at der indgås partnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder og andre virksomheder med en klar CSR profil, således at det er partnerskabets samlede antal ansatte, der indgår i beregningen af rimelighedskravet.
Udbud
Kommunen er en vigtig samarbejdspartner og kunde for mange socialøkonomiske virksomheder, der beskæftiger udsatte ledige. For nogle endda den eneste kunde, hvis virksomheden f.eks. primært lever af at sælge forløb og uddannelsestilbud til ledige, som kommunen betaler for. Derfor er kommunernes kendskab og indstilling til arbejdet med socialøkonomiske virksomheder og kommunens forvaltning af blandt andet udbudsregler og visitation af udsatte ledige afgørende for de rammer, virksomhederne arbejder under.
Selveje Danmark foreslår, at:
- Øget fokus på udbudslovens muligheder for reservering af kontrakter til socialøkonomiske virksomheder, herunder at det både kan ske i og udenfor Light-Regimet, jf. udbudslovens §§ 54 og 190.
Manglende opfølgning på registreringsordningen
Registreringsordningen har eksisteret siden 2014, og i dag har op mod 250 socialøkonomiske virksomheder valgt at lade sig registrere. Det er sket til trods for, at der faktisk ikke er knyttet nogen særlige incitamenter til registreringen. Det er med andre ord ikke lykkes os at anvende den entydige identifikationsmulighed, der er skabt til at fremme udviklingen af socialøkonomien og dermed det løft i velfærden som det kunne føre med sig.
Selveje Danmark foreslår, at:
- At registrerede socialøkonomiske virksomheder udtages for rimelighedskravet.
- At der skabes en klar hjemmel i udbudsloven til, at kommuner kan lade udbud om indkøb af såvel varer som tjenesteydelser begrænse således, at udbuddet er forbeholdt registrerede socialøkonomiske virksomheder.
- At regeringen reetablerer "Rådet for socialøkonomiske virksomheder" for derved at skabe et forum for dialogen mellem de socialøkonomiske aktører og det politiske system.
Lov om erhvervsdrivende fonde spænder ben
Den logiske måde et organisere en socialøkonomiske virksomhed, er ved at etablere den i regi af en erhvervsdrivende fond. Dermed sikres, at der ikke er nogen, der kan trække midler ud af organisationen, ligesom formålet står klart. En gruppe af socialøkonomiske virksomheder arbejder med beskæftigelse af handicappede og social udsatte, områder hvor der ikke findes et offentligt tilsyn, hvilket igen betyder, at det ikke kan undtages lov om erhvervsdrivende fonde. Konsekvensen er, at de fra første dag skal leve op til samtlige krav i lov om erhvervsdrivende fonde samt have en fondskapital på kr. 300.000.
Selveje Danmark foreslår, at:
- Der skabes en ny fondsmodel for "Selvejende sociale fonde", og at registrerede socialøkonomiske virksomheder omfattes af den
- At der i lov om erhvervsdrivende fonde skabes et nyt kapitel for registrerede socialøkonomiske virksomheder, der sikrer, at de indenfor lovens rammer kan komme i gang på rimelige vilkår.
Læs mere om Selveje Danmarks holdning til området - klik her.