Folketingskandidater besøger Selveje Danmarks medlemmer

Som optakt til det kommende Folketingsvalg oplever Selveje Danmark en stor interesse fra Folketingskandidater om at komme på besøg hos vores medlemmer. For eksempel har statsministerkandidat Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre for nyligt besøgt Aarhus Friplejehjem, hvor han bl.a. snakkede med beboerne om, hvorfor de har valgt at bo på et friplejehjem.

TV2 Østjylland har lavet en nyhedsudsendelse om besøget på Aarhus Friplejehjem med titlen ”Venstre vil have friplejehjem til alle kommuner”. Det kan du se ved at klikke her. 

Desuden har sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff fra Socialdemokratiet været praktikant for en dag hos Tysingehave Pleje- og Dagcenter. Her fik han et indblik i den travle hverdag, og hvad det krævede for at sikre beboerne en værdig og omsorgsfuld ældrepleje. Det har han skrevet om i et facebook opslag, som kan læses ved at klikke her.     

I Selveje Danmark er vi stolte af vores medlemmer, og viser dem gerne frem til alle interesserede.