En erfaringsopsamling fra det første halve år med Ældretilsynet viser, at det overordnet går godt med ældreplejen. Der er dog stadig plads til forbedringer, særligt når det gælder vidensdeling, og den svære samtale med borgerne om livets afslutning.
Tilsynet er en forsøgsordning
Tilsynet er en 4-årig forsøgsordning, der udspringer af SATS-puljeaftalen for 2018-21. Mere præcist løber forsøgsordningen fra 1. juli 2018 – 31. december 2021. Tilsynet erstatter hverken det nuværende kommunale tilsyn på ældreområdet eller Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn. Ældretilsynet er et supplement til de eksisterende tilsyn, der bevares uændret. Tilsynet bliver evalueret løbende i den fireårige forsøgsperiode. Der er tale om organisatoriske tilsyn. Dvs. det er tilsyn med plejeenheder. Ikke med den enkelte medarbejder.
138 tilsyn gav fem påbud
I september 2018 førte Styrelsen for Patientsikkerhed det første Ældretilsyn. Ved udgangen af februar 2019 var der blevet gennemført 138 tilsyn og der nu kan høstes de første erfaringer. Erfaringsopsamlingen viser, at der generelt ikke er store problemer med kvalitet i plejen og omsorgen på ældreområdet. Der har derfor kun været fem tilsyn, som har ledt til et påbud (se nedenstående graf).
Behov for mere vidensdeling
Ifølge konstitueret sektionsleder og projektleder på Ældretilsynet, Ann-Christina Dahlgaard, har tilsynet mødt: ”engagerede medarbejdere og ledere, der har fokus på kvalitet i plejen, og borgerne oplever generelt stor livskvalitet, god pleje og omsorg”
Samtidigt oplever tilsynet, at der nogle steder mangler den nødvendige praksis, der sikrer, at enhver, der skal hjælpe og støtte borgeren, har adgang til tilstrækkelig information om den enkelte borger for at kunne yde den rette og sammenhængende social- og plejefaglig indsats. For at imødekomme denne problematik finder tilsynet det derfor relevant, at etablere en systematisk og struktureret praksis for vidensdeling, med en klar ansvarsfordeling, som både ledere, medarbejdere og vikarer bør kende til og anvende.
Tag samtalen om den sidste tid tidligere
Et andet sted hvor ældretilsynet har fundet rum for mere struktur, er i planlægningen af samtalen om den sidste tid med borgeren. Erfaringen viser, at ønsker til plejen i den sidste tid mest handler om overvejelser om genoplivning og smertelindring og andre sundhedsfaglige forhold. De mere individuelle ønsker, såsom hvem borgeren ønsker der skal være til stede mm. kan plejepersonalet imødekomme, ved at tilbyde borgeren en samtale om den sidste tid i god tid. Dette kan etableres gennem en mere fast struktur for samtalen, som også klæder medarbejderne bedre på til opgaven.
Du kan læse mere om resultaterne efter de første 138 tilsynsbesøg og få inspiration til læring i erfaringsopsamlingen fra Ældretilsynet - klik her.
Grafen er hentet fra erfaringsopsamlingen