Et flertal i Folketinget har indgået aftale om en ny hovedlov, der sikrer en mere enkel og sammenhængende indsats for udsatte borgere. Den nye hovedlov skal samle lovområder, så de kommunale sagsbehandlere kan tilbyde en samlet udredning og indsats på tværs af fagområder.
Forhandlingerne har ikke haft den store politiske eller pressemæssige bevågenhed, men aftalen har ellers været længe undervejs.
I december 2018 blev et flertal af Folketingets partier enige om en rammeaftale, der indkredsede 10 principper for en ny lov om helhedsorienteret indsats. Siden indgåelsen af rammeaftalen er fulgt et tværministerielt, lovforberedende arbejde med inddragelse af interessenter og praktikere, som nu er mundet ud i en aftale om udmøntningen af de 10 principper, herunder fordelingen af reserven på 108,6 mio. kr., der blev afsat i forbindelse med rammeaftalen fra 2018.
Den nye hovedlov skal samle lovområder, så de kommunale sagsbehandlere kan tilbyde en samlet udredning og indsats på tværs af fagområder, og borgeren ikke behøver at navigere mellem social-, sundheds-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet.
De ti principper, som udmøntes med aftalen, er følgende:
- Princip: En målgruppe med flere udfordringer
- Princip: Borgerens samtykke
- Princip: En sammenhængende udredning
- Princip: Sammenhæng for hele familien
- Princip: En samlet afgørelse om indsatser
- Princip: Enkel klageadgang
- Princip: Kommunal forpligtelse til at tilbyde indsatsen – indfases på to år
- Princip: Kommunen vælger selv organisering
- Princip: Implementeringsstøtte
- Princip: Evaluering
Aftaleparterne er enige om, at der skal skelnes mellem en skal-målgruppe, som kommunerne forpligtiges til at tilbyde en indsats efter den nye hovedlov, og en kan-målgruppe, som kommunerne har mulighed for at tilbyde indsatsen.
Skal-målgruppen udgøres af borgere, som opfylder følgende kriterier:
- Borger er fyldt 25, har Min Plan i jobcentret og modtager enten sygedagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, overgangsydelse (som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven), revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, og
- modtager enten socialpædagogisk støtte efter serviceloven § 85, eller døgnophold efter servicelovens §§ 107, 108, 108 a eller i botilbudslignende tilbud eller misbrugsbehandling efter servicelovens § 101, og
- kommunen vurderer, at den enkelte borger, som lever op til ovenstående objektive kriterier, har er et koordinationsbehov, som gør, at borgeren vil have gavn af en samlet udredning og indsatser inden for rammerne af HOI-loven.
Unge i alderen 18-24 indgår ikke i lovens skal-målgruppe, da de er omfattet af lov om en kommunal indsats for unge under 25 år (KUI-loven).
Kan-målgruppen for loven er voksne borgere over 18 år, som har komplekse og sammensatte problemer, og som vurderes at have et potentiale for udvikling og progression i forhold til arbejdsmarkedet og øget livsmestring. Aftalekredsen noterer sig, at progression ift. at komme i beskæftigelse og at opnå øget mestring af eget liv er hinandens forudsætninger, og at begge formål skal tages i betragtning, når borgere tilbydes at blive omfattet af hovedloven.
Kommunerne gives dermed en bred adgang til at tilbyde indsatser efter hovedloven, hvor det vurderes, at det giver fagligt mening i forhold til den enkelte borger.