Selveje Danmark har i samarbejde med Sundhed Danmark og Dansk Erhverv fået bragt et debatindlæg i Sundhedsmonitor. I debatindlægget gives fire konkrete forslag til, hvordan man kan få flere i alkoholbehandling, styrke kvaliteten og øge den økonomiske gennemsigtighed.
Tre organisationer: Kommuner bør ikke tjekke egen kvalitet i alkoholbehandling
Sundhed Danmark, Selveje Danmark og Dansk Erhverv kommer i dette debatindlæg med fire bud på, hvordan man kan få flere i alkoholbehandling, styrke kvaliteten og øge den økonomiske gennemsigtighed. Det handler i høj grad om frit valg, skriver de tre aktører.
140.000 danskere lever i dag med alkoholafhængighed. Det medfører enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser, og kun én ud af 10 danskere med alkoholafhængighed modtager i dag behandling, viser en undersøgelse udarbejdet af Det Nationale Alkoholbehandlingsregister.
Tallene viser med al tydelighed, hvorfor der skal gøres langt mere for at imødekomme den massive underbehandling af alkoholafhængighed, der er i dag. Og af samme årsag er forventningerne tårnhøje til udviklingen af alkoholbehandlingen, der længe har været undervejs.
Sundhedsministeren igangsatte sidste år en proces med et lovforslag, der primært havde fokus på at øge kommunernes styring med området frem for at øge kvaliteten i behandlingen. Det var derfor godt, at det blev trukket tilbage igen, så der i stedet kan ses på, hvordan der skabes bedst mulig kvalitet i behandlingen af de mange danskere, der lever med alkoholafhængighed.
Det er afgørende, at udviklingen af området øger kvaliteten og udbyttet for borgeren. På den baggrund har Sundhed Danmark, Selveje Danmark og Dansk Erhverv konkrete forslag til, hvordan vi får flere i behandling, styrker kvaliteten og øger den økonomiske gennemsigtighed.
1: Fortsat frit valg
Det frie valg kan og skal understøttes langt bedre, end det gør i dag. Det gælder information til borgere om muligheden og rammevilkår for leverandørerne af behandling.
Det frie valg spiller i dag en nøglerolle i at få flere i behandling. Det ved vi, da over 60 procent af borgerne, der bliver indskrevet i den offentligt finansierede alkoholbehandling, henvender sig selv direkte hos behandlingstilbuddet. Til sammenligning er det kun 6 procent, der kommer i ambulant alkoholbehandling via egen læge og endnu færre og kun 4 procent, der kommer i behandling via kommunen.
Netop derfor skal vi værne om det frie valg på området og en mangfoldighed af leverandører, tilbud og pladser, der kan tilbyde løsninger af høj kvalitet, så flere borgere kan blive løftet ud af deres misbrug.
2: Objektiv kvalitetskontrol
Det lovforslag om alkoholbehandling, som regeringen valgte at trække tilbage, havde som forudsætning, at kommunerne er rette instans til at sikre en høj kvalitet i alkoholbehandling. Den forståelse deler vi ikke.
Både fordi kvalitetens af kommunernes egne alkoholbehandlingstilbud er svingende, og fordi de selv har betydelige interesser i forhold til selv at levere alkoholbehandling. Kommuner skal derfor hverken kontrollere sig selv eller potentielle konkurrenter. Det siger vel sig selv.
Når regeringen ønsker at gøre kvalitet til det bærende princip i alkoholbehandling – et princip vi i øvrigt deler fuldt og helt – så må vurderingen af, hvorvidt et tilbud må levere alkoholbehandling, også bero på, om det konkrete tilbud kan levere tilstrækkelig kvalitet. Denne vurdering skal naturligvis foretages på objektive og saglige kriterier og udføres af et uvildigt tilsyn. Frem for at bero på en enkelt kommune, sådan som det er i dag.
Vi foreslår derfor, at Socialtilsynet får kompetence til alene at afgøre, om et tilbud leverer den fornødne kvalitet, der afgør, om tilbuddet må yde alkoholbehandling. Uanset om det pågældende tilbud er offentligt eller ikke-offentligt.
3: Forpligtende nationale kvalitetsstandarder
Samtidig støtter vi op om Sundhedsstyrelsens forslag om, at der skal indføres forpligtende nationale kvalitetsstandarder på den ambulante alkoholbehandling. Og vi mener, at den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed skal gøres forpligtende for alle tilbud.
Hertil vil det give god mening at indføre krav om, at en relevant andel af personalet skal være autoriseret eller uddannede alkoholbehandlere. Sådan sikrer vi en høj kvalitet på tværs af behandlingstilbud og postnumre i Danmark.
4: Gennemsigtighed i takster
Endelig er det afgørende, at sundhedskronerne bruges klogt, og vi får mest mulig behandling for pengene. Derfor skal kommunerne have hånd i hanke med udgifterne til behandlingen.
Forudsætningen for det er, at vi begynder at stille højere krav til gennemsigtighed i taksterne og økonomien i de enkelte tilbud. Det skal være muligt at sammenligne pris og kvalitet i alle tilbud uanset ejerskabsform. Alle direkte og indirekte omkostninger skal medregnes og være åbent tilgængelige.
Sådan sikrer vi, at flere kommer i behandling, at kvaliteten bliver styrket på tværs af offentlige og ikke-offentlige tilbud, og at alle borgere reelt har fri og lige adgang til behandling.
For at læse debatindlægget i sin helhed – klik her