Udsatteområdet


Udsatteområdet dækker i denne beskrivelse over krisecentre og herberg/forsorgshjem. Begge typer tilbud er kendetegnet ved, at de står åbne overfor en målgruppe med akutte behov.

Krisecentre er etableret med hjemmel i servicelovens § 109 og er målrettet kvinder, der har været udsat for vold og lignende. Der findes i Danmark 48 kvindekrisecentre på landsplan. Af disse er 37 selvejende.

Herberg er etableret med hjemmel i servicelovens § 110 og er målrettet hjemløse. Der er 77 herberg/forsorgshjem på landsplan, hvoraf ca. 45 er selvejende.

Organisatorisk er krisecentre og herberg typisk knyttet til kommunen gennem en driftsoverenskomst. En del herberg og krisecentre begynder dog at fjerne sig fra det udgangspunkt, og afsætter i stedet deres pladser via Tilbudsportalen.

Visionen
Selveje Danmark arbejder for en fremtid, hvor de selvejende krisecentre og herberg, fortsat kan indgå i et konstruktivt samspil med kommunerne gennem en driftsoverenskomst. Samspillet med kommunen skal dog give plads til, at organisationerne kan udfolde deres særegenhed som selvejende. Samtidig skal der skabes bedre vilkår for krisecentre og herberg, der ønsker at opsige driftsoverenskomsten.

Selveje Danmark finder helt overordnet, at der knytter sig en særlig værdi til non-profit området, og at udviklingen af vores velfærdssystem er en fælles opgave på tværs af ejerskabsforhold.

Politiske udfordringer
De selvejende organisationer står på udsatteområdet over for en række politiske udfordringer:

Driftsoverenskomst
En del driftsoverenskomster vurderes til at være på kant med kommunestyrelsesloven § 2, da de er så indgribende, at både bestyrelse og daglig ledelse ikke i tilstrækkeligt omfang har frihed til at praktisere deres ledelsesret i forhold til personale og organisationen.

Selveje Danmark foreslår, at:

  • Regeringens ønske om at styrke mangfoldighed og det frie valg fører til nedsættelsen af en arbejdsgruppe i regi af Børne- og Socialministeriet, der skal afdække, hvordan samspillet mellem den offentlige sektor og de selvejende organisationer kan styrkes, så det understøtter mangfoldighed og kvalitet.
  • Driftsoverenskomster udformes, så de overholder gældende lov, herunder kommunestyrelsesloven og fondslovgivningen.


Takstfastsættelse og ugennemsigtige offentlige priser
En række selvejende krisecentre og herberg på driftsoverenskomst fastsætter ikke selv deres takst, men får tildelt en takst af kommunen, hvori der i nogle tilfælde er indlagt et betydeligt overhead til kommunen selv. Kommunens fastsættelse af takst og overhead betyder, at de selvejende krisecentre og herberg ikke tilføres de fornødne midler til at udvikle og drive arbejdet, bygningsvedligeholdelse med mere.

Hertil kommer en generel udfordring, der knytter sig til kommunernes prissætning af egne tilbud. En problemstilling der betyder, at kommunernes egne tilbud i en lang række tilfælde kommer til at fremstå som langt billigere, end de reelt er, og dermed også billigere en tilsvarende tilbud drevet af selvejende organisationer.

Selveje Danmark foreslår, at:

  • Regeringen udvider sit arbejde med Fair og lige konkurrence til også at omfatte velfærdsområdet.
  • Kommunerne udarbejder egentlige årsregnskaber for den enkelte kommunale institution. Dermed skabes et reelt indblik i de omkostninger, der knytter sig til driften af kommunale tilbud. Samtidig vil kommunalbestyrelsen få et økonomisk styringsredskab til at vælge det tilbud, der er bedst til prisen.


Selvmøderprincippet
Ophold på krisecentre og forsorgshjem har en særlig karakter sammenlignet med ophold på øvrige botilbud efter serviceloven, da borgeren kan henvende sig direkte til boformen og søge om optagelse (selvmøderprincippet). Det er lederen af det pågældende herberg eller krisecenter, der, på baggrund af en saglig vurdering af, om borgeren opfylder kriterierne for optagelse, afgør, hvorvidt borgeren skal optages.

Selveje Danmark foreslår, at:

  • Selvmøderprincippet fastholdes, da det vil underminere hele princippet bag krisecentre og forsorgshjem, hvis borgere i akut behov for sikkerhed og/eller et sted at overnatte skal visiteres via den kommunale visitation.


Egenbetaling
Flere kommunerne mener sig berettiget til at pålægge det enkelte botilbud at opkræve borgerens egenbetaling. Omend beløbene for egenbetaling kan synes små, kan det give store økonomiske udfordringer for det enkelte tilbud, når tilstrækkelig mange borgere ikke betaler deres egenbetaling.

Selveje Danmark foreslår, at:

  • Det præciseres i bekendtgørelse om egenbetaling for ophold på kvindekrisecentre og forsorgshjem §4, at handlekommunen ikke kan tvinge det enkelte tilbud at opkræve egenbetalingen.
  • Det præciseres i bekendtgørelsen om egenbetaling, at handlekommunen hæfter økonomisk for evt. manglende egenbetaling, da det er handlekommunen, der i sidste ende er ansvarlig for borgerens ophold på det konkrete tilbud, og fordi det enkelte tilbud ikke med rimelighed kan gøres ansvarlig for borgerens manglende betalingsevne eller vilje.

Læs mere om Selveje Danmarks holdning til området - klik her.