Faglig temadag: Traumebevidst tilgang i praksis

Vestdanmark (annonceres snarest)
Fra: 07 Oct 2027 Kl: 10:00
Til: 07 Oct 2027 Kl: 15:00

For dig, der vil koble viden om traumer med øvelser og refleksion over egen praksis

Selveje Danmark inviterer til faglig temadag med Kompetencecenter for Traumer, hvor vi bliver klogere på, hvordan vi som fagpersoner kan møde mennesker med større forståelse for deres reaktioner og skabe rammer, der understøtter tryghed, ro og handlekraft.

På denne temadag får du en introduktion til 'traumebevidst tilgang' (TBT) og inspiration til at omsætte tilgangen til din egen praksis. Vi undersøger, hvordan traumer kan påvirke mennesker fysisk, psykisk og socialt, og hvordan den viden kan styrke mødet med børn og voksne i udsatte positioner.

Dagen veksler mellem faglige oplæg, refleksion og øvelser. Der er fokus på både relationer, egne reaktioner og de fysiske rammers betydning.

Program

Formiddag: Forstå traumer og den traumebevidste tilgang

Om formiddagen bliver du introduceret til centrale begreber, principper og redskaber i TBT. Vi kommer omkring:

  • Traumeforståelse: Hvad er traumer, og hvordan kan choktraumer, relationelle traumer, komplekse traumer og udviklingstraumer påvirke et menneskes liv?
  • Traumereaktioner: Hvordan kan traumereaktioner og forsvarsreaktioner komme til udtryk hos børn og voksne? Vi ser også på, hvordan egne erfaringer og reaktioner kan blive aktiveret i mødet med mennesker i krise.
  • TBT i praksis: Hvad kendetegner tilgangen, og hvordan adskiller den sig fra traumebehandling og terapi? Du får en introduktion til grundprincipper, modeller og redskaber, der kan understøtte en traumebevidst praksis.
  • Fysiske rammer: Hvordan påvirker omgivelserne vores nervesystem, og hvordan kan indretning og udemiljøer bidrage til større ro, tryghed og handlekraft?

Eftermiddag: Fra viden til egen praksis

Om eftermiddagen arbejder vi med at koble formiddagens viden til hverdagen i jeres egne tilbud. Gennem øvelser og fælles drøftelser undersøger vi:

  • Grundprincipperne i hverdagen: Med afsæt i en kort film og et refleksionsskema drøfter vi, hvordan principperne allerede er i spil, og hvor de kan få mere plads.
  • Involvering af levede erfaringer: Vi tager udgangspunkt i jeres nuværende erfaringer og undersøger, hvordan mennesker med egne erfaringer med traumer og udsathed kan inddrages på en traumebevidst måde.
  • Et nyt blik på de fysiske rammer: Med afsæt i formiddagens principper og guidelines ser vi på rammerne i jeres egne tilbud og mulighederne for at skabe mere trygge miljøer.

Du går fra dagen med en grundlæggende forståelse af TBT og konkrete perspektiver på, hvordan tilgangen kan styrke din faglige praksis.

Om Selveje Danmarks faglige temadage
Under overskriften “Faglige temadage” afholder Selveje Danmark målrettede arrangementer, hvor fokus er på kerneopgaven i de forskellige faggrupper. De faglige temadage giver dig som deltager mulighed for at få aktuelle perspektiver, relevant viden og dialog på tværs, så du kan vende hjem med ny inspiration og netværk inden for dit felt.

Praktisk information

Pris for medlemmer af Selveje Danmark: 1.000 kr. plus moms.
Pris for ikke-medlemmer: 2.500 kr. plus moms.

Tilmelding skal ske senest 7 dage inden arrangementets start.
Afmeldingsfristen er 14 dage før arrangementet. Ved afmelding efter fristen opkræves fuld deltagerbetaling. Hvis tilmelding sker efter afmeldingsfristens udløb, er tilmeldingen bindende og medfører betaling af fuldt deltagergebyr. Ved afmelding bedes du skrive til tilmelding@selveje.dk.


Tilmelding

Angiv fulde navn

©2026 selveje.dk All Rights Reserved