Efter et succesfuldt første kursus, arrangere vi igen et skræddersyet forløb, som introducerer generativ kunstig intelligens til ledere og medarbejdere i non-profit og selvejende organisationer.
Hvordan kan kunstig intelligens skabe værdi i din organisation?
Kunstig intelligens er ikke længere fremtiden – det er nutiden. Teknologien udvikler sig hurtigt og åbner nye muligheder for at effektivisere opgaver, forbedre kvaliteten af arbejdet og frigøre tid til det, der virkelig betyder noget.
For organisationer på velfærdsområdet er dokumentation en central del af hverdagen, ligesom kommunikationen med borgere – både brugere, pårørende og kommuner – fylder meget.
Generativ AI kan effektivisere disse processer markant, reducere tidsforbrug og samtidig højne kvaliteten af arbejdet.
Selveje Danmark har inviteret DareDisrupt til at undervise i et kursus i generativ kunstig intelligens, hvor du får hands-on erfaring og konkrete værktøjer til at anvende teknologien i din hverdag.
Kurset er skræddersyet til ledere og medarbejdere i non-profit- og selvejende organisationer, der ønsker at forstå og udnytte AI’s potentiale på en værdiskabende og etisk forsvarlig måde.
Overblik over uddannelsen
Dag 1 - fysisk: Introduktion & praktiske øvelser
Dag 2 - online: Erfaringsudveksling & implementering
Dit udbytte
Om arrangørerne
DareDisrupt er et 11 år gammelt konsulenthus og tænketank med fokus på digital transformation. De sidste to år har de specialiseret sig i kunstig intelligens og hjulpet danske virksomheder med at implementere generativ AI. Med erfaring fra foredrag, uddannelser og rådgivning deler DareDisrupt deres ekspertise på kurset.
Praktisk information
Dag 1:
Dato og tid: Den 5. november 2025 kl. 09.30-15.30.
Sted: OK-Fonden Egå, Egå Mosevej 27, 8250 Egå
Dag 2:
Dato og tid: Den 26. november 2025 kl. 13.00-15.30.
Sted: Online (Teams)
Tilmelding: Tilmelding skal ske på: tilmelding@selveje.dk. Ved tilmelding bedes du oplyse deltagernes fulde navn, samt mail. Hvis der er særlige madallergier/-hensyn så skriv også gerne det.
Pris: Prisen for deltagelse i kurset er kr. 2.500 plus moms for medlemmer af Selveje Danmark. For ikke-medlemmer er prisen kr. 4.000 plus moms.
Tilmeldingsfrist: Tilmelding skal ske senest 7 dage før kursets start.
Afmeldingsfrist: Afmeldingsfristen er 7 dage før kursets start. Ved afmelding efter fristen opkræves deltagerbetaling.