Faglig temadag: De svære følelser i omsorgsarbejdet

Selveje Danmark, Børsgade 4, 1215 København K
Fra: 19 Oct 2026 Kl: 10:00
Til: 19 Oct 2026 Kl: 15:00

For dig, der ønsker inspiration til at håndtere de svære følelser i omsorgsarbejdet

 

Selveje Danmark inviterer til faglig temadag om de svære følelser, man kan opleve i omsorgsarbejdet.

De svære følelser i omsorgsarbejdet er et område, der alt for ofte udelades fra samtalerne om den gode omsorg. Oplevelser af fx skam, væmmelse og at føle sig magtesløs er et landskab af følelser, der findes hos både modtagerne af omsorg og giverne af omsorg. 

Denne type af følelser står dog ikke i modsætning til skabe god omsorg, men er integreret i det at arbejde professionelt med andre mennesker – og deres krop og sind. Derfor er fokus for dagen rettet mod at identificere og håndtere netop de svære følelser.

Med udgangspunkt i et tværfagligt forskningsprojekt om oral sundhed blandt ældre mennesker vil forskere fra odontologi og etnologi på Københavns Universitet indlede med et oplæg, hvorefter temaet drøftes i gruppen.

Om Selveje Danmarks faglige temadage
Under overskriften “Faglige temadage” afholder Selveje Danmark målrettede arrangementer, hvor fokus er på kerneopgaven i de forskellige faggrupper. De faglige temadage giver dig som deltager mulighed for at få aktuelle perspektiver, relevant viden og dialog på tværs, så du kan vende hjem med ny inspiration og netværk inden for dit felt.

Praktisk information
Arrangementet er kun for medlemmer af Selveje Danmark.
Prisen for deltagelse i temadagen er kr. 1.000 plus moms.

Frister for til- og afmelding
Tilmelding skal ske senest 7 dage inden arrangementets start.
Afmeldingsfristen er 14 dage før arrangementet. Ved afmelding efter fristen opkræves deltagerbetaling. Hvis tilmelding sker efter afmeldingsfristens udløb, er tilmeldingen bindende og medfører betaling af fuldt deltagergebyr. Ved afmelding bedes du skrive til tilmelding@selveje.dk.


Tilmelding

Angiv fulde navn

©2026 selveje.dk All Rights Reserved