Forhandling inden for det selvejende område

Jylland - Lokation kommer snarest
Fra: 07 May 2026 Kl: 10:00
Til: 07 May 2026 Kl: 15:00

For dig der gerne vil være bedre klædt på til dialogen med kommunerne.


Selveje Danmark modtager ofte henvendelser fra medlemmer, som oplever usikkerhed og udfordringer i forbindelse med udviklingen på takstområdet.

Især ændringer i kommunernes praksis for fastsættelse og opgørelse af takster på botilbudsområdet kan give anledning til komplekse og krævende forhandlinger for de selvejende organisationer.

På kurset får deltagerne en grundig og praksisnær introduktion til de gældende regler for finansiering og beregning af takster på det sociale område. Der lægges særligt vægt på forståelsen af kravene til gennemsigtighed i beregningerne, så deltagerne står bedre rustet i dialogen med kommunerne.

Kurset vil derudover fokusere på, hvordan man kan arbejde konstruktivt med forhandling for at opnå den rette balance mellem borgerens behov, den faglige indsats og den takst, der betales for ydelsen (BIT-modellen). Dette sker gennem korte praksisnære øvelser og fælles drøftelser i plenum.

Underviseren
Rikke Lange Slavensky er partner og advokat i NP advokater.
Rikke rådgiver bl.a. om kontraktret og har stor erfaring med at udarbejde, forhandle og fortolke kontrakter om køb og salg af både mindre og komplekse ydelser, herunder i forhold til rammeaftaler og levering af ydelser inden for servicelovsområdet.

Program

Kl. 9.30 – 10.00
Morgenmad og kaffe

Kl. 10.00 – 11.00
Kort introduktion til det sociale område for private leverandører.
Gennemgang af reglerne for finansiering og beregning af takster inden for det selvejende område

Kl. 11.00 – 12.00
Introduktion til takstforhandling
Kort om BIT modellen
KL´s standardkontrakter – nedslag på særlige opmærksomhedspunkter

Kl. 12.00 – 12.45
Frokost

Kl. 12.45 – 14.45
Forhandling
Cases og praksisnære øvelser
Opsamling i plenum

Forberedelse
Deltagerne bedes forberede og indsende et eksempel på en forhandlingsepisode, der kan bruges som case i de praksisnære øvelser. Eksemplerne skal være sendt senest 14 dage inden kursets start. Eksemplerne skal sendes til tilmelding@selveje.dk

Målgruppe
Alle ledere og medarbejdere med ansvar for forhandling.

Praktisk information

Pris
Prisen for deltagelse i kurset er kr. 1.600 plus moms.
(Arrangementet er kun for Selveje Danmarks medlemmer)

Tilmelding
Ved tilmelding bedes du oplyse deltagernes fulde navn, samt mail. Hvis der er særlige madallergier/-hensyn så skriv også gerne det. Tilmelding skal ske senest 7 dage før kursets start.

Afmeldingsfrist
Afmeldingsfristen er 14 dage inden kursets start. Ved afmelding efter fristen opkræves deltagerbetaling. Hvis tilmelding sker efter afmeldingsfristens udløb, er tilmeldingen bindende og medfører betaling af fuldt deltagergebyr. Ved afmelding bedes du skrive til tilmelding@selveje.dk


Tilmelding

Angiv fulde navn

©2026 selveje.dk All Rights Reserved