Informationsmøde

Selveje Danmark, Børsgade 4, 1215 København K
Fra: 15 Apr 2026 Kl: 10:00
Til: 15 Apr 2026 Kl: 14:00

For dig, der ønsker overblik over de nyeste politiske initiativer på velfærdsområdet, samt få mere viden om Selveje Danmark og Dansk Erhverv.


Ny rammeaftale på handicapområdet, ældreaftale, takstlofter, udbud og nye overenskomster på det offentlige område. Det er bare lidt af det, aktører på velfærdsområdet står midt i og overfor.

Selveje Danmark og Dansk Erhverv vil gerne invitere til et informationsmøde – ét på Sjælland og ét i Jylland.

Til informationsmødet vil vi komme omkring de mest centrale politiske initiativer og aftaler på velfærdsområdet, som har – eller vil få – betydning for jeres praksis og ageren på området.

Vi vil bestræbe os på, at informationsmøderne bliver så aktuelle som overhovedet muligt. Derfor udgør nedenstående dagsorden et udkast, som vil blive tilrettet helt op til selve mødet.

Som altid vil der være god tid til spørgsmål og fælles dialog.

Husk desuden, at man meget gerne må invitere samarbejdspartnere fra andre organisationer med, så de også kan stifte bekendtskab med os og vores arbejde.

Dagsorden til informationsmødet (foreløbig – vi opdaterer den løbende)

Introduktion af Selveje Danmark og Dansk Erhverv, vores forskellige faglige netværk, kurser, uddannelser mv., og hvordan du som medlem bedst bruger os.

  • Ældreaftalen – ældrelov, ældretilsyn, ligestilling af aktører og lokalplejehjem
  • Nyt offentligt-privat partnerskab med KKR Sjælland
  • Rammeaftale på handicapområdet & Sammen om handicap – takstmodel, specialplan mv.
  • Kommunale takstberegninger - beløbsgrænse på 10 procent, ny kontrolenhed mv.
  • 10-årsplan for psykiatrien - socialpsykiatrien i fokus
  • Udbud & kapacitetsstyring - serviceloven §§110 og 109
  • Akutanbringelser og ikke-godkendte tilbud
  • Udbud på behandlings- og specialundervisningsområdet
  • Ny politisk aftale om grundfinansiering af civilsamfundet
  • Beskæftigelsesreform - nye tiltag på beskæftigelsesområdet
  • Hvad ved vi om reformen af uddannelsesområdet?
  • Eventuelt

Praktisk information

Pris: Arrangementet er gratis og er både for medlemmer og ikke-medlemmer. No-show gebyr på 500 kroner.

Tilmeldingsfrist: Tilmelding skal ske senest 7 dage før kursets start.

Afmeldingsfrist: Afmelding skal ske senest 7 dage før kursets start. Ved afmelding bedes du skrive til tilmelding@selveje.dk


Tilmelding

Angiv fulde navn

©2026 selveje.dk All Rights Reserved