Sikre sammen: Sådan forebygger I vold og trusler på arbejdspladsen

Online (teams)
Fra: 26 Aug 2026 Kl: 10:00
Til: 26 Aug 2026 Kl: 11:30

For dig, der er eller har medarbejdere i risiko for vold og trusler på jobbet.

 

I samarbejde med Arbejdstilsynet inviterer Selveje Danmark til et gratis webinar om forebyggelse af vold og trusler på arbejdspladsen. 

Vold og trusler på arbejdspladsen er et stigende problem, og medarbejdere, der arbejder med omsorg og støtte til borgere, er særligt udsatte. Samtidig viser forskning, at kvinder oftere udsættes for voldshændelser på jobbet end mænd. 

På dette webinar sætter Selveje Danmark sammen med Arbejdstilsynet fokus på, hvordan man på arbejdspladsen kan forebygge vold, styrke sikkerhedskulturen og lære af de hændelser, der opstår. Webinaret har hovedsageligt fokus på psykiatriområdet, men vil også være relevant for andre arbejdspladser, hvor der er risiko for vold og trusler. 

Formålet med webinaret er at give ledere og medarbejdere ny viden, konkrete redskaber og inspiration til at skabe en mere sikker og attraktiv arbejdsplads. 

Som deltager i webinaret får du: 

  • Viden om forebyggelse af voldshændelser og arbejdsulykker 

  • Inspiration til at styrke sikkerhedskulturen på arbejdspladsen 

  • Konkrete handlinger og værktøjer til både ledere og medarbejdere 

  • Refleksion over egen praksis med afsæt i konkrete cases og dilemmaer 

  • Kendskab til nye værktøjer til læring af voldshændelser 

  • Indblik i nye materialer, som kan anvendes på arbejdspladsen 

Undervejs vil der blive arbejdet ud fra video, refleksionsøvelser og i grupper, hvor du får mulighed for at dele erfaringer og drøfte udfordringer med andre deltagere. 

Målgruppe
Webinaret henvender sig til ledere, arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og medarbejdere, som arbejder i miljøer med risiko for vold og trusler. Der vil særligt være fokus på psykiatriområdet. 

Webinaret er kun for Selveje Danmarks medlemmer og det er gratis at deltage.


Tilmelding

Angiv fulde navn

©2026 selveje.dk All Rights Reserved