Beskæftigelse


Beskæftigelsesområdet dækker en lang række organisationer, der med afsæt i gældende lovgivning udvikler og driver forskellige former for beskæftigelsesrettede tilbud. De konkrete forløb tilbydes kommuner, enten i direkte konkurrence med andre tilbud eller med udgangspunkt i en aftale indgået på baggrund af en udbudsproces. Når kommuner vælger at udlicitere beskæftigelsesopgaver, konkurrerer selvejende aktører på lige fod med kommercielle aktører på markedet. 

Beskæftigelsesområdet er desuden kendetegnet ved at landets kommuner selv udbyder en lang række beskæftigelsesrettede forløb, hvorfor kommunerne er såvel kunde som konkurrent til de ikke kommunale aktører på området.

Selvejende organisationer på beskæftigelsesområdet er ofte kendetegnet ved også at have taget begrebet socialøkonomi til sig, herunder at lade sig registrere som socialøkonomisk virksomhed (RSV).

Visionen
Selveje Danmark arbejder for en fremtid, hvor selvejende beskæftigelsesaktører indgår som en naturlig samarbejdspartner med kommunerne i forhold til en resultatskabende og kvalitativ beskæftigelsesindsats målrettet borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Det kræver gode og velafbalancerede aftalegrundlag mellem parterne samt et rummeligt arbejdsmarked, hvor der også er plads til de mennesker, der af forskellige årsager ikke kan varetage et arbejde på ordinære vilkår.

Selveje Danmark finder helt overordnet, at der knytter sig en særlig værdi til non-profit området. Finansieringen af fremtidens velfærdssamfund er en central udfordring, hvorfor det er en klar fordel ved denne ejerskabsform, at midlerne bliver geninvesteret i velfærden i stedet for at blive trukket ud som profit.

Politiske udfordringer
Selveje Danmark ser følgende politiske udfordringer på beskæftigelsesområdet:

Balance, udvikling og konkurrenceudsættelse
Kommuner vælger fortsat i vid udstrækning at anvende sig selv som leverandør, noget der sker uden den nødvendige skelen til kvalitet, faktiske omkostninger og effekter.

Selveje Danmark foreslår, at:

  • At der i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. indføres et krav om, at den kommunale beskæftigelsesplan jf. § 4, tilføres et krav om, at kommunen i planen skal indføre et måltal for konkurrenceudsættelse af deres beskæftigelsesindsats.


Udbud
Kommunerne er vigtige samarbejdspartnere og kunder for beskæftigelsesaktørerne. Derfor er kommunernes kendskab til og forvaltning af blandt andet udbudsregler og visitation af udsatte ledige afgørende for de rammer, beskæftigelsesaktørerne har for udførelsen af deres arbejde.

Samtidig truer kommunernes anvendelse af rammeudbud området, derved at kommunerne gennemfører meget omkostningstunge udbud, hvortil der ikke er knyttet nogen købsforpligtigelse, på den måde anvendes leverandørerne som buffer i forhold til kommunal overkapacitet, hvilket er ødelæggende.

Selvom en række virksomheder har gode samarbejdsrelationer til kommunerne, så støder de også ofte på vanskeligheder. Det gælder:

  • Udbudslovens mulighed for anvendelse af ikke-forpligtende rammeaftaler og den heraf følgende manglende tildeling af opgaver.
  • Virksomhedernes store ressourceforbrug i forbindelse med afgivelse af tilbud på rammeaftaler, der ikke (nødvendigvis) fører til tildeling af opgaver.
  • At kommunerne - der selv er leverandører af beskæftigelsestilbud - gennem udbud får et dybt indblik i konkurrenters forhold, et indblik, som kan blive misbrugt, når en kommune efterfølgende etablerer en kommunal kopi.

Selveje Danmark foreslår, at:

  • Krav om at der i forbindelse med udbud i rammeaftaler defineres et mindste køb, således at kommunens samarbejdspartner er sikret en grundomsætning.
  • Øget anvendelse af prækvalifikation og dialogbaserede udbudsformer.
  • Forbud mod kopiering og etableringen af en klageinstans, der kan påse at kommuner overholder de grundlæggende spilleregler.


Fair og lige konkurrence
Kommunerne er på beskæftigelsesområdet også den største leverandør af beskæftigelsesindsatser. Vil man undgå massiv konkurrenceforvridning, er det derfor helt afgørende, at de priser, som kommuner beregner i forhold til egne tilbud, er korrekte.

Selveje Danmark foreslår, at:

  • At kommuner pålægges, at fremlægge omkostningsægte prisberegninger af egne beskæftigelsestilbud, det vil sige prisberegninger indeholdende samtlige direkte og indirekte omkostninger.
  • At der etableres en klageinstans der, af egen drift, kan påse og sanktionere kommuner, der gennem fejlagtig prissætning forvrider konkurrencen.


Mere viden om kvalitet og effekt
Der mangler viden om, hvilke effekter konkrete beskæftigelsesindsatser har for udsatte borgere, herunder om det lykkes at gøre borgerne mere selvhjulpne, og om indsatsen har mere eller mindre effekt end andre typer af tilbud.

Selveje Danmark foreslår, at:

  • At regeringen, i samarbejde med jobcentre og beskæftigelsesleverandører, udvikler standardiserede progressionsmålingsværktøjer, som gør det muligt at undersøge og udbrede de metoder, der virker. Og ikke mindst sammenligne resultater på tværs af offentlige, private og selvejende aktører.