Politisk aftale om indsats mod misbrug og velfærdskriminalitet
Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har offentliggjort en aftale om en række tiltag, der skal forhindre snyd og svigt på sociale tilbud og afskaffe kommunernes mulighed for i akutte situationer at anvende ikke-godkendte tilbud.

Der er en lang række initiativer i aftalen, som samlet set har til formål at styrke kvalitet, gennemsigtighed og retssikkerhed på det sociale område, samt at forebygge svigt, kriminalitet og omgåelse af reglerne, særligt hvor sårbare børn, unge og voksne er berørt.

Nedenfor er en kort skitsering af initiativer, og de kan læses mere udfoldet her.

Vi er ganske positive over for aftalen og de initiativer, der foreslås. Aftalen adresserer en række væsentlige udfordringer på det sociale område. Flere af initiativerne ligger i klar forlængelse af – og er sammenfaldende med – forslag og problemstillinger, som vi selv tidligere har peget på. Når vi helt grundlæggende er positive, så skyldes det at debatten om snyd og svigt, gennem den seneste tid fuldstændig har fjernet fokus på noget, der for langt langt de fleste er meget vigtigere – nemlig, hvordan vi arbejder med vores udvikling, kvalitet og i det hele taget med vores respektive målgrupper.

Samtidig er vi også opmærksomme på, at en række af initiativerne rummer væsentlige implementeringsmæssige og retssikkerhedsmæssige spørgsmål, som bør følges nøje, og at flere af forslagene forudsætter nærmere afklaring i bekendtgørelser, vejledninger og praksis.

Det handler om, hvilke implikationer der ligger i at friplejehjem (de der arbejder indenfor rammerne af serviceloven – ikke ældreloven) flyttes ind under Socialtilsynet, og om betydningen af at de der udlejer boliger til et tilbud ikke samtidig kan sidde i tilbuddets bestyrelse. Det kan i en række situationer give god mening, men i civilsamfundet er der jo også sådanne bestyrelsesmæssige sammenhænge, uden at det nogensinde har handlet om hverken snyd eller svigt.

Det er desuden væsentligt at fremhæve, at det i aftalen fremgår, at partierne bag var enige om, at der udarbejdes en vejledning om socialtilsynets økonomiske tilsyn inden udgangen af 2025. Det forventes, at den offentliggøres lige om lidt. 

Skærpet ansvar, karantæne og sanktioner
Begrundelse: Der har været eksempler på, at centrale personer bag problematiske tilbud har kunnet fortsætte i nye tilbud eller undgå ansvar ved at træde ud af ejer- eller lederroller før lukning.

Karantænereglerne udvides til også at omfatte ejere og bestyrelsesmedlemmer, som kan udelukkes fra at drive eller lede sociale tilbud i op til 5 år.

Karantæne kan pålægges, selv om en leder eller ejer fratræder kort før en afgørelse om lukning. Karantæne kan pålægges, hvis en leder, ejer eller bestyrelsesmedlem fratræder inden for seks måneder forud for en afgørelse om lukning eller alvorlig sanktion.

Der indføres særregler om rettighedsfrakendelse ved dom for alvorlig kriminalitet begået som led i tilbudsdrift.

Frakendelsesperiodens længde fastsættes til en periode på 1 til 5 år, afhængigt af overtrædelsens karakter og omfang.

Kriminalitet begået på bekostning af sårbare borgere betragtes som en skærpende omstændighed ved strafudmåling.

Styrket informationsdeling og myndighedssamarbejde
Begrundelse: Manglende videndeling har gjort det muligt for problematiske aktører at flytte mellem kommuner og tilsyn.

Socialtilsynene får pligt til at dele oplysninger om karantæneafgørelser.

Der etableres mulighed for dataudveksling mellem Skatteforvaltningen og socialtilsynene om skatte- og momsforhold.

Tilsynet understøttes med klare retningslinjer for samarbejde med revisorer og andre myndigheder, herunder en tydelig underretningspligt for revisorer, hvis der konstateres eller opstår mistanke om uregelmæssigheder, eller hvis revisor afskediges som følge af kritiske spørgsmål til fx budgetter og regnskaber.

Udvidet oplysningspligt for sociale tilbud
Begrundelse: Socialtilsynets risikobaserede tilsyn forudsætter rettidige og fyldestgørende oplysninger fra tilbuddene.

• Tilbud skal orientere ved ansættelse af ny leder, så ledelsens faglige kvalitet kan vurderes løbende.
• Ansættelse af familiemedlemmer skal oplyses for at forebygge proformaansættelser og økonomisk misbrug.
• Oplysningspligt om personale, der er ansat flere steder i koncernkonstruktioner, for at sikre reel tilstedeværelse, faglig kvalitet og retvisende økonomi.
• Bekymrende forhold (fx høj personaleudskiftning, gentagne magtanvendelser) præciseres tydeligere i lov og vejledning.

Skærpede krav til godkendelse, drift og personale
Begrundelse: Ustabile tilbud og ansatte med alvorlig kriminalitet udgør en risiko for borgernes sikkerhed og kvaliteten af indsatsen.

• Nye tilbud skal dokumentere, at de med høj sandsynlighed kan sikre stabil og varig drift.
• Det gøres til en betingelse for godkendelse, at ansatte, ledere og vikarer ikke er dømt for visse alvorlige kriminalitetstyper. Det afsøges nærmere, om det er muligt at udvide kravet til også at omfatte ejere og bestyrelsesmedlemmer.
• Kravet om straffeattest udvides til også at omfatte eksterne leverandører, der arbejder med borgere i tilbud.
• Kvalitetsmodellens kriterier for lederkompetencer præciseres for mere ensartet vurdering.

Ændringer i anbringelses- og tilbudsformer
Begrundelse: Ikke-godkendte tilbud og alternative konstruktioner har kunnet anvendes til at omgå krav om kvalitet og tilsyn.

• Kommunernes mulighed for at anvende ikke-godkendte tilbud afskaffes.
• I stedet indføres en model for akutte placeringer i forhåndsgodkendte tilbud (op til 12 uger), med fortsat tilsyn.
• Friplejeboliger uden helhedspleje underlægges socialtilsyn for at forhindre regelshopping.
• Reglerne om ulovlige anbringelser præciseres i barnets lov, så det tydeliggøres, at alle ulovlige anbringelser er omfattet, samt hvem der kan ifalde strafansvar. Det skal fremgå direkte, at både juridiske og fysiske personer kan straffes, hvis et barn eller en ung anbringes eller modtages i strid med loven.

Skærpede krav til bestyrelsers uafhængighed
Begrundelse: Sammenblanding af økonomiske og styringsmæssige interesser har svækket uafhængig kontrol i nogle tilbud.

• Flertallet af bestyrelsesmedlemmer skal være uafhængige af både ejere og ledelse.
• Personer med økonomiske eller rådgivningsmæssige interesser i tilbuddet må slet ikke indgå i bestyrelsen.
• Formålet er at styrke bestyrelsens reelle kontrol- og tilsynsrolle.

Økonomisk gennemsigtighed og kontrol
Begrundelse: Komplekse koncernstrukturer kan skjule økonomiske dispositioner og svække tilsynets indsigt.

• Krav om ensartet opstilling af koncernnoter i budget og regnskab.
• Øget brug af eksterne datakilder (fx virksomhedsregistre) i risikovurderinger.

Opfølgning og praksisundersøgelse
Begrundelse: Der er behov for viden om, hvordan reglerne anvendes i praksis.

• Der igangsættes en praksisundersøgelse af kommuners anvendelse af egne værelser og kollegielignende tilbud.
• Der indsamles data om brugen af akutte placeringer for at følge udviklingen og justere reguleringen.