Har man som barn eller ung været anbragt, står man som 18-årig med langt sværere forudsætninger for at træde ind i voksenlivet end sine jævnaldrende, der ikke har været anbragt. Bagagen af negative hændelser under opvæksten sætter dybe spor i de unges trivsel og gør det vanskeligere for dem at stå på egne ben. Værst ser det ud for unge, der først er anbragt, efter de er fyldt 15 år.
Baggrund for undersøgelsen
Rapporten er udarbejdet på baggrund af VIVEs forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU), der på et tidspunkt i barndommen har været anbragt uden for hjemmet. Hensigten med forløbsundersøgelsen er at tilvejebringe et vidensgrundlag om anbragte unges udviklingsforløb og de mange risiko- og beskyttelsesfaktorer, der påvirker de unges udvikling.
Datagrundlaget er den fjerde dataindsamling i VIVEs forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU). Som supplement anvendes VIVEs forløbsundersøgelse af børn født i 1995 (BFU) samt registerdata fra Danmarks Statistik.
Undersøgelsens resultater
Undersøgelsen viser, at de anbragte unge generelt står med svagere uddannelsesbaggrund og beskæftigelsesmuligheder, samt hvordan de i langt højere grad end deres ikke-anbragte jævnaldrende er kendetegnet ved selvskade, selvmordsforsøg, brug af rusmidler, afvigende og normbrydende adfærd og dårligere psykisk sundhed.
Unge som anbringes sent har massive problemer
Særligt unge, der er anbragt første gang efter de fyldt 15 år, har som 18-årige massive vanskeligheder, der bl.a. viser sig i en høj frekvens på langt de fleste risiko- og udsathedsparametre.
Mange står som 18-årige helt uden for uddannelsessystemet
Anbragte unge har et markant anderledes skole- og uddannelsesforløb end deres jævnaldrende. Der har typisk været mange skoleskift, de er ofte bagud i forløbene, og ligger 2-3 karakterpoint lavere end hos ikke-anbragte unge. En stor del af de anbragte unge er ikke i gang med en uddannelse som 18-årige.
Efterværn dækker kun halvdelen af de unge
Efterværn kan være med til at støtte tidligere anbragte unge til en lettere overgang til voksenlivet. Alligevel modtager kun lidt over halvdelen af de unge, der er anbragt frem til deres 18-års fødselsdag, efterværn umiddelbart efter de fyldte 18 år. Der ses en tendens til, at de mest udsatte unge med psykiatriske diagnoser og dem, der ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, er dem, der ikke modtager efterværn umiddelbart efter de er fyldt 18 år.
Anbefalinger
Resultaterne er et signal om, at kommunerne står med en stor udfordring, når disse unge fylder 18 år, da problemerne ikke forsvinder men i stedet udspiller sig i voksensy-stemet. Der er tale om en gruppe af unge, der i gennemsnit vil have et massivt behov for hjælp, hvis de skal komme ind i en positiv udvikling i de unge voksenår, hvor de kan magte fx at gennemføre en uddannelse eller være tilknyttet arbejdsmarkedet.
Læs rapporten – klik her
14
sep 2020