En ny undersøgelse fra VIVE viser, at andelen af førtidspensionister stiger på landsplan, og især antallet af unge førtidspensionister er vokset.
Reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013 havde netop til formål at reducere antallet af unge, der kom på førtidspension. I årene umiddelbart efter reformen faldt andelen af borgere på førtidspension, men siden 2019 er den igen steget.
Analysen viser, at stigningen er størst i de såkaldte yderkommuner, hvor andelen er gået fra 7,7 pct. i 2019 til 9,1 pct. i begyndelsen af 2025. I bykommuner og mindre bykommuner ligger andelen fortsat lavere, men udviklingen går i samme retning i hele landet, hvor alle kommunetyper har oplevet en stigning i andelen af førtidspensionister.
Selveje Danmark har netop indsendt vores høringssvar til det første lovforslag i beskæftigelsesreformen, hvor vi fremhæver nogle af resultaterne fra analysen Høringsfristen er i dag kl. 12 (den 21. august 2025)
Se analysen – klik her