I en ny principafgørelse fastslår Ankestyrelsen reglerne for egenbetaling i midlertidige botilbud (§ 107-tilbud) efter serviceloven. Af afgørelsen fremgår det, at kommune kan opkræve egenbetaling for både husleje, el og varme og for udgifter, som er en integreret del af botilbuddet.
Udgifter til kost og tøjvask kan indgå
I et botilbud, hvor der er tilknyttet fast personale og servicearealer, kan udgifter til f.eks. kost og tøjvask være en integreret del af botilbuddet, da disse ydelser er en naturlig del af botilbuddet.
Kommunen kan vælge, at borgere der bor på et midlertidigt botilbud, skal betale for kost, tøjvask m.v. som en integreret del af botilbuddet. Disse ydelser kan indgå i en servicepakke, som borgeren skal betale for under opholdet på det midlertidige botilbud.
Betaling også ved fravalg
Ankestyrelsen fastslår at borgerens betalingsforpligtelse består, også selvom borgeren fx fravælger et eller flere måltider i botilbuddet eller ikke vil anvende botilbuddets vaskeordning. Særligt sidstnævnte er værd at bemærke, da der har hersket tvivl om borgerens betalingsforpligtelse, når vedkommende ikke har benyttet sig af en pågældende ydelse.
Øvrige ydelser kan ikke indgå
Ankestyrelsen afgør videre, at andre ydelser ikke kan betragtes som integrerede ydelser i et botilbud, idet boligdelen og servicedelen er adskilt i lovgivningen. Det betyder, at borgeren kan fravælge udgifter, som ikke er knyttet til de nævnte ydelser, fx ture med botilbuddets bus.
Ydelser, som er bevilget individuelt til borgeren som følge af dennes funktionsnedsættelse, kan ikke indgå i beregningen af egenbetalingen for botilbuddet. Personlig hjælp og pleje eller socialpædagogisk støtte, som er bevilget til borgeren på grund af dennes funktionsnedsættelse, er ikke en integreret del af botilbuddet.
Når borgeren f.eks. deltager i madlavning og vask i botilbuddet som led i en socialpædagogisk handleplan, er dette ikke en integreret del af botilbuddet. Udgifter hertil kan derfor ikke medregnes ved fastsættelsen af egenbetalingen.
Fastsættelse på baggrund af faktiske udgifter
Fastsættelsen af betalingen for ydelser, som er en integreret del af opholdet i en midlertidig boform efter serviceloven, skal ske på grundlag af de faktiske udgifter.
Det er kommunen, der fastsætter egenbetalingen for de borgere, som har fået bevilget et ophold på midlertidigt botilbud efter serviceloven. Fastsættelsen sker på baggrund af beboerens arbejdsindtægt, pension, kontanthjælp eller anden indtægt. Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere for egenbetalingen i kortere tid.
Beregning af egenbetaling
Når kommunen skal fastsætte egenbetalingen, skal kommunen tage hensyn til de forvaltningsretlige principper. Det betyder, at kommunen skal sikre, at der er rimelighed og proportionalitet i forholdet mellem den tilbudte bolig og den fastsatte egenbetaling (proportionalitetsprincippet).
Det betyder også, at borgeren ikke skal betale mere for at bo i botilbuddet end borgere i sammenlignelige lejeboliger, hvor der er mulighed for at ansøge om boligstøtte (lighedsprincippet). Boligstøtten beregnes på baggrund af borgerens indtægt.
Ved beregning af egenbetalingen efter serviceloven skal kommunen tage højde for, at borgeren skal have et beløb tilbage til personlige fornødenheder. Det gælder også selvom borgeren har en indkomst. Hvis borgeren ikke har midler til personlige fornødenheder, skal kommunen nedsætte borgerens egenbetaling.
Opsparing
Hovedreglen er, at kommunen ikke skal medtage et beløb til opsparing ved beregning af egenbetalingen. En undtagelse til det er, hvis borgeren i særlige tilfælde har behov for at spare op. Et særligt tilfælde kan være, at borgeren har behov for opsparing til fremtidig bolig. Kommunen skal i sådanne tilfælde tage højde for muligheden for opsparing, da formålet med bevillingen af midlertidig bolig er, at borgeren på længere sigt skal flytte til en mere egnet bolig.
Læs Ankestyrelsens afgørelse om egenbetaling i midlertidige botilbud - klik her.