Der har vist sig at være rigtig stor interesse i arbejdsmiljøsuppleringskurset omkring konflikthåndtering. Vi har derfor besluttet at udvide kurset med dels et ekstra kursus den 20. november i København, dels et kursus den 26. januar i Aarhus. Da det samtidig er et kursus, hvor der skal være plads til dialog og praktisk afprøvning så er deltagerantallet begrænset til 20. Er vi mere end det får man ikke et ordentligt udbytte. Med andre ord meld jer meget gerne til hurtigt.
Jeg kan også allerede nu afsløre, at vi i 2021 arbejder videre med arbejdsmiljøkurserne. Dels den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, som afholdes den 10., 11. februar og 3. marts i Jylland (stedet er ikke endelig afklaret) og den 10. 11. og 20. maj i København, samt den 26., 27. august og den 20. september og den 8., 9. og 24. november i Jylland (stedet ikke endelig afklaret).
Samtidig planlægges suppleringskurser med titlerne ”Kampagner der virker”, ”Konflikthåndtering” og ”Få styr på arbejdsmiljøet”.
I vil modtage en samlet invitation til alle disse, så snart logistikken er faldet endeligt på plads.