Debatindlægget blev bragt i Socialmonitor d. 18. oktober 2024.
Selveje Danmark-direktør: Beløbsgrænse for alternative tilbud kan få katastrofale følger for mennesker med handicap
Den reelle udgift til et offentligt botilbud er højere end taksten, fordi meget kommer fra andre kommunale kasser. Derfor giver det ingen mening at sætte en beløbsgrænse over ikke-offentlige tilbud, som afholder alle udgifter selv, skriver Jon Krog, branchedirektør for Selveje Danmark.
Udgiftsstigningerne på det specialiserede socialområde har kun fået fokusset på prissætningen af sociale tilbud til at vokse.
I økonomiaftalen 2024 blev regeringen og KL derfor enige om at arbejde videre med en række initiativer med afsæt i de første anbefalinger fra ekspertudvalget på socialområdet for at dæmme op for udgiftsstigningerne. Parterne blev blandt andet enige om at arbejde efter en formaliseret beløbsgrænse på nul procent for alternative tilbud til det, kommunen har visiteret til.
Det forslag skal snart forhandles politisk på plads, og i Selveje Danmark frygter vi, at det vil få katastrofale følger for mennesker med handicap og det frie valg, hvis politikerne hopper til facit, før mellemregningerne er på plads.
Sammenlignelighed er en forudsætning
Udfordringen er, at omfanget af udgifter på tværs af tilbud ikke er ens – og taksterne derfor ikke dækker over sammenlignelige omkostninger. Lad mig komme med et eksempel.
Kommunen visiterer Cecilie til et længerevarende botilbud for mennesker med udviklingshæmning. Tilbuddet er kommunens eget og har en døgntakst på 1.800 kroner. Men Cecilie vil gerne flytte tættere på sin kæreste og har derfor, sammen med sin familie, fundet et ikke-offentligt tilbud i nabokommunen, som vil kunne tilgodese hendes behov og ønsker. Døgntaksten for det alternative tilbud er 1.900 kroner.
Med en beløbsgrænse på nul procent vil Cecilies kommune kunne afvise hendes ønske, da det alternative tilbud er dyrere, end det kommunen har visiteret til. Men er det nu også det?
Kommunens botilbud får dækket sine omkostninger fra en lang række kommunale kasser, uden de specifikt er knyttet op på driften af tilbuddet. Det vil sige, at takstberegningen ikke inkluderer alle omkostninger knyttet til tilbuddet, for eksempel er der ikke medregnet forsikringer, HR med videre. Mange omkostninger i det kommunale tilbud bliver altså dækket uden for taksten.
Det alternative tilbud, som Cecilie ønsker at flytte til, er et ikke-offentligt tilbud, og her er samtlige direkte og indirekte omkostninger inkluderet.
Fordi beløbsgrænsen overstiger nul procent, giver kommunens afvisning af Cecilies alternative tilbud altså ikke mening – for kommunen sammenligner æbler og pærer.
Alle tilbud skal udarbejde årsregnskaber
I dag er ikke-offentlige tilbud underlagt krav om udarbejdelse af årsregnskab, der skal revideres af en godkendt revisor. Offentlige tilbud skal omvendt ikke aflægge årsregnskab, men kun udarbejde et budget. Det betyder, at der ikke føres kontrol med de reelle indtægter og udgifter i de offentlige tilbud.
Det manglende krav om årsregnskab for offentlige tilbud betyder, at taksterne for offentlige tilbud er behæftet med usikkerhed og derfor ikke bare kan sammenlignes med de ikke-offentlige tilbuds takster.
En måde at sikre den nødvendige økonomiske gennemsigtighed og sammenlignelige takster er derfor ved at underlægge de offentlige tilbud det samme krav om udarbejdelse af revisorgodkendte årsregnskaber på tilbudsniveau, som de ikke-offentlige tilbud er underlagt.
Indskrænkning af menneskers selvbestemmelse
I økonomiaftalen mellem regeringen og KL præciseres det, at der i det lovforberedende arbejde til beløbsgrænsen for alternative tilbud i videst mulige omfang skal tages højde for ens beregning af takster på tværs af offentlige og ikke-offentlige tilbud.
Men før der er sikkerhed for gennemsigtige og korrekte takster i det offentlige, er det ikke muligt at indføre en beløbsgrænse på nul procent uden samtidig at begrænse mennesker med handicaps selvbestemmelse og deres adgang til de mest egnede tilbud, tilpasset deres behov og ønsker.
Mellemregningerne bliver – helt bogstaveligt – nødt til først at være på plads.
Menneskers ret til frit valg kan og må ikke hænges op i elastik i metermål.