Beredskabsstyrelsen har lanceret anbefalinger og råd til, hvordan man som privatperson bør forberede sig på kriser. Anbefalingerne er udarbejdet sammen med andre relevante myndigheder.
Risiko- og trusselsbilledet i Danmark er skærpet. Det kan i værste tilfælde påvirke adgangen til nogle af de basale fornødenheder i form af strøm, vand, varme mv., som vi tager for givet i hverdagen. Anbefalingen er, at man skal kunne klare sig selv og sin husstands behov i tre døgn.
Mange velfærdstilbud vil allerede i dag leve op til flere af kriterierne i forhold til forsyninger af forskellig karakter. Men det er værd at orientere sig i materialet fra Beredskabsskabsstyrelsen ift. øvrige anbefalinger. Læs anbefalingerne her:
Læs anbefalingerne - klik her.
Selveje Danmark står til rådighed for sine medlemmer, såfremt anbefalingerne giver anledning til spørgsmål.