En ny undersøgelse, foretaget af VIVE, viser at der er tydelige forskelle i normeringerne blandt de danske kommuner. Dette gælder særligt med hensyn til nattevagter.
Baggrund for undersøgelsen
Siden Ældresagen og FOA i 2017 bad VIVE foretage en undersøgelse af normeringen på de danske plejecentre, har der ikke siden været opgjort nogen officielle opgørelser over normeringerne. Derfor har FOA og Ældre Sagen nu bedt VIVE opdatere den eksisterende viden om normeringerne.
Forskel i normeringerne på kommuneniveau
Undersøgelsen viser at der på kommuneniveau er store forskelle i normeringerne, og det gælder både dag-, aften- og nattevagter på såvel hverdage som i weekender. I nedenstående tabel ses variationen:
Det bør bemærkes at der også i 2017 var der markante forskelle i normeringerne mellem de enkelte kommuner. Forskellen i normeringerne på kommuneniveau er blevet mindre for nattevagter på hverdage siden 2017, og samme tendens findes også på nattevagter i weekenderne. Omvendt forholder det sig med udviklingen i normeringsforskellene på aftenvagter i weekenderne. I 2017 var der 61 % flere beboere pr. medarbejder i kommunen med flest beboere pr. medarbejder sammenlignet med kommunen med færrest beboere pr. medarbejder. I 2019 er det tal steget til 98 %.
Mindre forskel mellem kommunale og andre typer plejecentre
Undersøgelsen viser at der er mindre forskelle i normeringerne i forhold til typen af plejecenter. Oversigten fremgår i tabellen nedenfor:
Der er gennemsnitligt lidt flere beboere pr. medarbejder på de kommunale plejecentre på dagvagter i hverdage, end på de selvejende plejecentre. Omvendt er der gennemsnitligt lidt flere beboere pr. medarbejder på de selvejende plejecentre på nattevagter i weekenden, end på de kommunale plejecentre.
Behov for kompetenceudvikling
Undersøgelsen indebærer også en analyse af hvordan plejecenterlederne vurderer behovet for kompetenceudvikling hos plejepersonalet, så de bedre kan imødekomme beboernes behov. Her blev der spurgt ind til hvilke af følgende områder, der havde behov for et kompetenceløft: Demens, ernæring, palliation, misbrug, psykiske lidelser og magtanvendelse. Det bør her noteres at det var muligt at vælge flere kategorier.
Nedenfor ses den procentvise fordeling af respondenternes svar
Selveje Danmark mener
Selveje Danmark tager som sådan undersøgelsen til efterretning, og vil blot pege på en helt central problemstilling. Det er urimeligt, at der i et land af Danmarks størrelse er så store forskelle mellem de kommunale serviceniveauer. Det er forskelle, der ikke alene lader sig forklare med henvisning til økonomi, det handler i vid udstrækning også om ledelse. Derfor er der i langt videre omfang behov for at vi udvikler det gode samarbejde på tværs af kommuner og selvejende organisationer, end det modsatte.