Bliv klogere på den nye ældrelov

Selveje Danmark inviterer til to dialogmøder i juni, hvor vi går i dybden med den nye ældrelov. Det første møde afholdes d. 19. juni i Vejle og det andet møde afholdes d. 21. juni i København.

Formålet er bl.a. at orientere om det konkrete indhold i aftalen og den forestående politiske proces. Og måske kommer der besøg af en ordfører, der har siddet med til forhandlingerne.

Dagen vil blive faciliteret af Selveje Danmark og vil bl.a. komme ind på følgende:

  • Indholdet i aftalens initiativer, herunder bl.a. tilsynsreform, ny takstmodel og lokalplejehjem
  • Selveje Danmarks analyse af betydningen af initiativerne
  • Hvordan aftalen bliver udmøntet i praksis
  • Dialog om aftalens betydning for selvejende plejehjem

Arrangementet er gratis for medlemmer af Selveje Danmark.

Dato og sted:

  • Jylland: Den 19. juni kl. 10.00-12.00 hos Betty Sørensen Parken, Betty Sørensen Parken 14 A, 7100 Vejle.
  • København: Den 21. juni kl. 10.00-12.00 hos Incita, Ellebjergvej 52, 2450 København SV.

Tilmelding skal ske på: tilmelding@selveje.dk. Ved tilmelding bedes du oplyse deltagernes fulde navn, samt mail. Hvis der er særlige madallergier/-hensyn så skriv også gerne det.

Læs mere - klik her.