Selveje Danmark har skræddersyet en bestyrelsesuddannelse, der henvender sig til alle med en rolle i bestyrelseslokalet – om du er i bestyrelsen, ledelsen eller den medarbejdervalgte repræsentant. På uddannelsen vil omdrejningspunktet bl.a. være bestyrelsens juridiske ansvar, roller i bestyrelsen, samspillet med ledelsen, og hvordan man sammen kan arbejde strategisk.
I den selvejende organisation ligger det overordnede ansvar for ledelsen i bestyrelsen. Det er således bestyrelsens opgave at udstikke retningen for organisationen, ligesom bestyrelsen har det juridiske ansvar i forhold til organisationens drift. Samtidig ligger den daglige ledelse af den selvejende organisation hos ledelsen. Ser man derfor på helheden, så bør driften af den selvejende organisation derfor ske i et tæt og fortroligt samspil mellem bestyrelse og daglige ledelse.
For at det samspil kan fungere bedst muligt, er det afgørende, at alle – såvel bestyrelsen som ledelsen – har et godt overblik over såvel bestyrelsens ansvar og roller som nogle af de centrale værktøjer og temaer som bestyrelsen og ledelsen kan arbejde med hen over året. Derfor er bestyrelsesuddannelsen også en uddannelse for både bestyrelse og ledelse.
På uddannelsen vil vi komme ind på bl.a. følgende centrale temaer: Bestyrelsens juridiske ansvar, roller i bestyrelsen, evaluering og sammensætning af bestyrelsen, samspillet med ledelsen, hvad det betyder at være en formålsdrevet organisation, strategi og hvordan man sammen kan arbejde strategisk.
Uddannelsen er bygget op over tre moduler, der gennemføres med ca. en måneds mellemrum, således, at der også vil være tid til at reflekterer over centrale pointer i deltagernes egne organisationer.
Det praktiske
Målgruppe: bestyrelsesmedlemmer og ledere i selvejende organisationer
Dato, tid og sted:
Jylland: d. 6. september (Vejle) , 4. oktober (Vejle) og 9. november (Viby)
Sjælland: d. 12. september, d. 5 oktober og 31. oktober. Alle dage på Børsen
Undervisningen foregår alle dage fra kl. 9.30 – 16.00.
Pris: Kr. 3.500 plus moms (medlemspris for medlemmer af Selveje Danmark)
Tilmelding:skal ske til tilmelding@selveje.dk