Regeringen, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet har indgået en aftale om fordelingen af SSA-reserven for 2026-2029.
Formålet med SSA-reserven er at tilgodese nogle af de grupper i velfærdssamfundet, som har de største udfordringer.
Der uddeles blandt andet midler til følgende initiativer:
SSA-reserven er en pulje, som Folketingets partier årligt udmønter for de næste fire år. Midlerne gives til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet mv., og ordførere fra alle partier er med i forhandlinger om, hvordan midlerne skal bruges.
Årets reserve er lavere end tidligere år, da der er indgået en bred politisk aftale om en ny model for grundfinansiering af civilsamfundet, som har betydning for SSA-reserven fremover. Aftalen om grundfinansieringen af civilsamfundet skal sikre mere forudsigelige og gennemsigtige vilkår og ordentlighed i uddeling af midler. I aftalen om grundfinansiering indgår en mekanisk forlængelse af driftstilskuddet til en lang række civilsamfundsorganisationer, der får sikkerhed om bevilling til og med 2027.
Se mere om aftalen om ny model for grundfinansiering af civilsamfundet her
Se mere om aftalen om fordeling af SSA-reserven her
Se hvad ordførerne siger om aftalen – klik her