Brobygning og nødovernatning: Socialstyrelsen åbner for ansøgninger til to nye puljer


Tirsdag meldte Social- og Boligstyrelsen ud om to ansøgningspuljer, som kan søges til forskellige sociale formål.

Den første ansøgningspulje er SærligSoc 2026, som i år gives til støtte til brobygningsindsatser, der hjælper udsatte borgere med at få adgang til tilbud og fællesskaber.

Der er foreløbig afsat 20,5 mio. kr. til puljen. Det endelige beløb afhænger af regnskabet for Danske Spil og Klasselotteriet for 2025 og kendes først i juni 2026.

Ansøgningsfristen er 6. august 2026, og puljen kan søges af frivillige organisationer, foreninger eller lignende med et socialt formål. Du kan læse mere om SærligSoc 2026 her.

Den anden ansøgningspulje, der er målrettet kommunerne, skal bruges til at etablere midlertidige tilbud om nødovernatning til personer, der sover på gaden. Ansøgningspuljen er aktuelt på 11,4 millioner kroner.

Ansøgningsfristen er 5. august 2026. Du kan læse mere om puljen for midlertidige overnatningstilbud her.

©2026 selveje.dk All Rights Reserved