CFSA skal uddele 400 millioner i driftsstøtte. Læs hovedpunkterne i ny aftale om grundfinansiering

civilsamfundet - Frivilligrådet afvikles:

  • Samtidig omlægges støtten til FriSe – Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark, så Frivilligcentrene får samlet set 6,1 mio. om året og FriSe en grundbevilling på i alt 6,1 mio. om året
  • Støtten til RådgivningsDanmark øges til 4 millioner om året fra 2028
  • Center for Frivilligt Socialt Arbejde udvides og bevillingen øges med 10 millioner om året fra 2028
  • Frivilligrådets rådsfunktion afvikles 

Civilsamfundet skal selv være med til at styre i mål

  • De endelige, konkrete kriterier for driftsstøtte skal udformes af med inddragelse af civilsamfundsaktører
  • Aktørerne skal også selv fastlægge den endelige ”governancestruktur” for den udmøntende organisation: Bevillingsnævnet
  • Aftalekredsen vil blive præsenteret for et oplæg til en endelig model, senest ved forhandlingerne om reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2027 (SSA27).

Rammer for arbejdet
Aftalen fastsætter dog, at kriterierne skal indeholde følgende betingelser:

  • Ansøgere skal være civilsamfundsorganisationer inden for social- sundheds-, beskæftigelses-, ældre-, ligestillings- eller integrationsområdet.
  • Hovedorganisationen skal være formelt organiseret, veletableret og ansvarligt drevet.
  • Opgaven skal have et landsdækkende sigte. Opgaven kan også løses af flere organisationer i samarbejde samt i særlige tilfælde civilsamfundsorganisationer med et regionalt sigte.
  • Organisationens faglige arbejde skal have en positiv virkning for målgruppen: udsatte og sårbare borgere i Danmark.
  • Organisationer, som modtager støtte, skal overholde danske retsstatsprincipper, habilitet og lovgivning.
  • Organisationer, som modtager støtte, skal ’agere i overensstemmelse med værdierne i det danske samfund, herunder demokrati, ytringsfrihed og ligestilling mv.’
  • Organisationerne skal leve op til krav, som skal sikre god, stabil og fornuftig drift og ordentlig anvendelse af offentlige midler samt god kvalitet i det faglige arbejde, herunder for rådgivningstilbud

Bevillingsnævnet 
Hvordan nævnet udpeges og sammensættes er endnu ikke fastlagt. Det skal dog, ifølge aftalen, understøtte:

  • Uafhængighed, redelighed og god forvaltningsskik.
  • Et bredt civilsamfund, herunder med geografisk og størrelsesmæssig repræsentation.
  • Stærke faglige og styringsmæssige kompetencer.  

Tidsplan

Følgende milepæle forventes overholdt:

  • Primo 2026: Styrkelse og konsolidering af infrastrukturen træder i kraft.
  • Medio 2027: Første ”rul” af driftsstøtte og modningsstøtte udmøntes.
  • 2028: Overgang til en ny model for grundfinansiering er gennemført.

Læs hele aftalen - klik her

Se hvad ordførerne siger om aftalen – klik her