De danske politikere forspilder en gylden chance ved ikke at have fokus på mulighederne i socialøkonomien og ved ikke at stemple ind i det omfattende europæiske samarbejde på området. Det skriver Selveje Danmark i et debatindlæg.
Artiklen er bragt i socialmonitor d. 4. marts 2024:
På tværs af de europæiske lande foregår et omfattende arbejde med at styrke socialøkonomien. Men Danmark står udenfor
Det er »forstemmende«, at vi ikke vil deltage, for der er en masse at lære, mener branchedirektør i Selveje Danmark, Jon Thorlacius Krog. Han bakkes op af professor, som peger på, at en socialøkonomisk tangegang kan være løsningen på udfordringer i velfærdsstaten. Minister henviser til gammel aftale.
De danske politikere forspilder en gylden chance ved ikke at have fokus på mulighederne i socialøkonomien og ved ikke at stemple ind i det omfattende europæiske samarbejde på området.
Sådan lyder kritikken fra branchedirektør i Selveje Danmark, Jon Thorlacius Krog, som nu melder sig i koret af kritikere af manglende handling fra danske politikere.
»Vi sover tornerosesøvn. Vi tænker, at vi allerede er verdensmestre, så der er ingen grund til at interessere sig for, hvad andre laver. Og mens vi sover, så kan de andre overhale rigtig mange gange, og så vågner vi op og finder ud af, at vi faktisk ikke er verdensmestre, men tværtimod halter langt bagefter,« siger Jon Thorlacius Krog.
Den skarpe kritik bakkes op af Lars Hulgård, professor emeritus ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet, som også efterlyser et »overordnet fokus på den socialøkonomiske sektor« fra de danske politikere både herhjemme og i EU-regi.
For de socialøkonomiske enheder, der dækker over alt fra fonde og frivillige foreninger til virksomheder, der alle har det til fælles, at almennytte og social værdi står i centrum, kan være løsningen på mange af de udfordringer, som det danske velfærdssamfund står overfor.
»Tilgangen kan aktiveres både i forhold til socialt udsatte og grøn omstilling, men også i forhold til psykisk sundhed og sårbarhed. Det handler om at tænke i mekanismer, som ikke først og fremmest har profit eller egen interesse som centrum, men et socialt formål,« siger professoren.
Socialmonitor har rakt ud til erhvervsminister Morten Bødskov (S) for en kommentar. Han svarer på vegne af regeringen ikke direkte på kritikken, men henviser til en bred aftale om såkaldte demokratiske virksomheder fra 2023.
Europæisk samarbejde
Helt tilbage fra 2009 har skiftende regeringer introduceret tiltag, som skulle arbejde med socialøkonomien, men gang på gang er de efter kort tid blevet afviklet, og arbejdet er stoppet.
Anderledes ser det ud i flere europæiske lande, hvor man er begyndt at samarbejde – et arbejde, der begyndte i EU-kommissionen allerede tilbage i 2011 med planen kaldet Social Business Initiativ.
I midten af februar i år blev der i forlængelse af et længerevarende arbejde afholdt en konference i Liége med flere europæiske ministre for socialøkonomi under ledelse af det belgiske EU-formandskab. Her deltog blandt andet lande som Spanien, Belgien, Polen og Frankrig på ministerielt niveau.
Bag konferencen stod The Monitoring Committee of the Luxembourg Declaration, der arbejder for at strukturere og organisere den socialøkonomiske tilgang og fastholde den på EU-dagsordenen på baggrund af en bilaterial aftale i Luxembourg fra 2015 – en aftale 20 europæiske lande indtil videre har underskrevet, mens Polen og Tyskland på vej til at gøre det.
Til konferencen blev udarbejdet en plan med 25 forslag for at understøtte og udvikle socialøkonomien gennem blandt andet statsstøtteregler, finansiering og uddannelse inden for området, og der blev opsat et mål om få forankret socialøkonomien hos en EU-kommissær.
Derudover vedtog EU-ministrene i Rådet for Den Europæiske Union i november 2023 en henstilling til medlemslandende om at styrke rammerne for socialøkonomien og den socialøkonomiske tilgang gennem en lang række anbefalinger.
De centrerer sig blandt andet om lige adgang til arbejdsmarkedet for borgere med handicap, udsatte borgere og minoritetsgrupper, og anbefalingerne spænder over alt fra statsstøtte og oprettelse af private fonde til at få etableret en national handleplan for området.
Men Danmark deltager ikke i komiteens arbejde og har heller ikke nogle konkrete planer om at implementere henstillingerne fra Rådet for Den Europæiske Union, og det er »forstemmende«, at Danmark »aktivt vælger at stå udenfor,« mener Jon Thorlacius Krog.
»Der er en række lande, der mener, at det her spørgsmål om socialøkonomi er så centralt, at man etablerer en struktur ved siden af EU-systemet for at sikre, at der bliver fulgt op og arbejdet målrettet på det. Danmark bør træde ind i dagsordenen omkring socialøkonomi, også på det europæiske plan. Der er en masse at lære,« siger han.
Ingen interesse
Det manglende engagement i EU-samarbejdet kritiseres også af Nikolaj Villumsen, der er EU-parlamentsmedlem for Enhedslisten. Han kalder det for »super ærgerligt«, at det officielle Danmark ikke er stemplet ind.
Ifølge ham er det stadig et forholdsvist ureguleret område på EU-niveau, men debatten og arbejdet med at definere enhederne inden for socialøkonomien er gået i gang.
»Jeg synes, at vi bør blande os i den her debat og bidrage til den. Det er vigtigt, at vi får en politisk og strukturel løsning på banen og sørger for, at EU’s regler bidrager til at styrke den her sektor. For eksempel med klare, obligatoriske, sociale og miljømæssige krav, når vi laver kollektive udbud,« siger han.
Du har nogle danske kollegaer i Enhedslisten, som vel kunne stemple ind i den debat? Er det også et ønske, du har?
»Jeg fornemmer, at Enhedslisten er en del af debatten og faktisk har ledt rigtig meget an. Problemet er, hvis den danske regering ikke har tænkt sig at møde op til møder i EU. Det er dem, som har teten der, men også i forhold til at involvere Folketingets partier. Og det vil jeg da opfordre regeringen til at gøre, for jeg er sikker på, at Enhedslisten engagerer sig,« siger Nikolaj Villumsen.
Også professor Lars Hulgård opfordrer den danske regering til at tilslutte sig det europæiske samarbejde »så hurtigt som muligt«.
»Vi har nogle strukturproblemer, som bliver ved med at vokse, og hvor socialøkonomi kan være et svar. Vi skal have en vision for, hvor vi skal hen,« siger han.
Og den sættes af regeringen?
»Den kan jo ikke sættes andre steder. Det kan den ikke, og de har ikke en fløjtende interesse for det.«
Den demokratiske stråmand
Selveje Danmark er blot den seneste stemme herhjemme, der mener, at de danske politikere negligerer området.
Tidligere har blandt andet foreningen Sociale Entreprenører i Danmark forsøgt at råbe op om manglende politisk handlingog efterspurgt en national strategi, og Den Sociale Investeringsfond ser gode takter i en »sammenhængende analyse og dermed en handleplan«.
Socialøkonomien breder sig over flere ressortområder, men regeringen henviser til Erhvervsministeriet i forhold til kritikken. Erhvervsminister Morten Bødskov skriver i en mail, at »dansk økonomi står stærkt« med »både lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse«.
»I Danmark har vi et mangfoldigt erhvervsliv med forskellige virksomhedsformer, som allerede i høj grad bidrager til sociale formål og den grønne omstilling. Det arbejde skal fortsætte ind i fremtiden. Derfor er jeg også glad for, at regeringen i december 2023 indgik en bred aftale om demokratiske virksomheder med Folketingets partier,« skriver Morten Bødskov til Socialmonitor.
I sommeren 2021 nedsatte den daværende socialdemokratiske regering en ekspertgruppe, der skulle se på forholdene for demokratiske virksomheder. På den baggrund lavede regeringen i slutningen af 2023 en bred aftale, der skal være med til at udbrede de såkaldte demokratiske virksomheder, der er karakteriseret ved en demokratisk ejerskabsform, der eksempelvis dækker over forbruger- eller medarbejderejede virksomheder.
Men ministerens svar er »en stråmand«, mener Jon Thorlacius Krog, for ifølge ham er demokratiske virksomheder bare et enkelt ben i socialøkonomien.
»I stedet for at tale om det store samfundsmæssige formål, så begynder man pludselig at tale om den interne organisationsstruktur. Det kan være fint nok, men det ændrer ikke nødvendigvis noget som helst.«
Også Lars Hulgård undrer sig over, at politikerne har valgt at fokusere på de demokratiske virksomheder.
»Hvad dækker begrebet demokratiske virksomheder helt præcist over? Jeg har arbejdet med det, og jeg synes, det er en anelse diffust,« siger han.
Ifølge ham skyldes den manglende handling, at de danske politikere ikke vil have »noget, der truer den økonomiske og politiske model« i Danmark med arbejdsgiverforeninger og fagforeninger.
»Vi vil ikke have virksomheder, som ikke indgår i den historiske model og kontekst, vi har i Danmark,« mener Lars Hulgård.
Formål over profit
Ifølge Jon Thorlacius Krog er en af udfordringerne, at vi i Danmark er blevet alt for fokuserede på socialøkonomi som noget, der har form af en virksomhed, og han mener, vi i stedet bør tænke på det som en socialøkonomisk tilgang.
Han peger på udfordringer inden for blandt andet social- og ældreområdet og livet i udkantsdanmark som steder, hvor en socialøkonomisk tilgang med et socialt formål frem for profit kan være en »ekstremt central« løsning.
»Det behøver ikke at være en virksomhed. Det er bredere end det. Det kan også være en organisation, det kan være frivillige, det kan være alt muligt andet. Men i virkeligheden handler det om en økonomisk bæredygtig tilgang, der løfter formålet op som det centrale og skubber ønsket om profit til siden,« siger branchedirektøren og tilføjer:
»Den tænkning kan være relevant på stort set alle de større samfundsudfordringer, vi arbejder med.«
Professor Lars Hulgård bakker op om flere af pointerne fra Jon Thorlacius Krog, herunder at en socialøkonomisk tilgang kan være løsningen for den pressede økonomi i kommunerne, det voksende antal socialt udsatte og beskæftigelse for borgere med handicap.
»De danske politikere vil sige, at vi har velfærdsstaten. Det er den, der løser alle problemer. Men det gør den jo ikke længere. På velfærdssystemssiden begynder europæiske lande at ligne hinanden mere og mere. Så det er på tide, at vi i Danmark giver rum for nogle anderledes, mere solidariske økonomiske interesser,« siger professoren.
Han var i 2018 med til at kortlægge de socialøkonomiske virksomheder i Danmark og medgiver, at organisationerne og det frivillige sociale område er blevet glemt, når man taler om socialøkonomi. Men det skyldes, at de forskellige parter ikke identificerer sig som en del af en samlet sektor, »selvom det hele tilhører det socialøkonomiske område«, og derfor bliver nogle glemt, fortæller professoren.
Derfor vil det også være »fuldstændig oplagt« og det »eneste rigtige at gøre«, hvis Danmark som efterspurgt laver en national strategi og nogle rammer for, hvordan socialøkonomien skal udvikle sig indenfor de forskellige områder, mener han.
»For det er klart, at der skal forskellige værktøjer til, om du vil styrke en frivillig forening på handicapområdet, eller om du vil styrke en socialøkonomisk virksomhed med mange ansatte og en stor omsætning.«
Ifølge Jon Thorlacius Krog er det dog ikke kun politikerne, som sover i timen, for han efterspørger også, at blandt andet dansk erhvervsliv og fagforeningerne, som har forholdt sig relativt passivt, melder sig på banen – noget han mener parterne lettere kan se sig selv i, hvis »man kunne komme væk fra virksomhedsbegrebet« og i stedet fokusere på den socialøkonomiske tanke.
I Dansk Erhverv er man klar til at tage en snak med Selveje Danmark omkring socialøkonomien.
»Vi indgår meget gerne i dialog med Selveje Danmark om deres syn og forslag på området, så vi kan afdække, om der er socialøkonomiske tematikker, vi skal løfte i fællesskab på europæisk plan,« skriver Tony Bech, branchedirektør for velfærd og samfund i Dansk Erhverv, i en mail.
Socialmonitor har rakt ud til samtlige af oppositionspartiernes socialordførere for en kommentar, men ingen er vendt tilbage.
For at læse artiklen i sin helhed - klik her.