Deltag i Børnehandicapkonferencen 2023

Socialstyrelsen inviterer til konference om aktiv deltagelse og mestring for børn og unge med handicap. Konferencen vil sætte fokus på bl.a. forældreperspektiver, forskning og faglig praksis.  

Det sker på dagen
Dagens første store oplæg giver et førstehåndsindblik i, hvordan samarbejdet med de professionelle kan opleves fra familiens side, og hvorfor koordineringen af indsatser er så afgørende. Senere vil der være et indslag om, hvad der kendetegner gode fællesskaber, og hvordan man skaber de bedste deltagelsesmuligheder for alle.

Der vil også være et indslag om Barnets Lov, der træder i kraft 1. januar 2024, og dens betydning for handicapområdet. Der vil være særligt fokus på sagsbehandlingen, og den specifikke viden der er om inddragelse af børn og ung med handicap.

Desuden kan du blive inspireret af oplæg om bl.a.:

  • Skolefravær og fællesskaber
  • Metoder til inddragelse af børn og unge med autisme og ADHD
  • Tilknytning og gennemførsel af ungdomsuddannelser

Konferencen vil foregå i en vekselvirkning mellem oplæg i plenum og mindre videnssessioner med plads til fordybelse.

Praktiske oplysninger
Børnehandicapkonferencen 2023 afholdes af Social- og Boligstyrelsen, KL og Komponent i fællesskab og finder sted den 9. oktober på Hotel Nyborg Strand.

Målgruppe: Alle med interesse for området.

Pris: 2.175 kr. ex moms.

Tilmeldingsfrist: 1 september 2023.

Læs mere om Børnehandicapkonferencen – klik her.