Kom med d. 27. april når Socialstyrelsen afholder konference om udvikling og omlægning af socialpsykiatrien. Omdrejningspunktet for konferencen er, hvordan man bedst hjælper mennesker med psykiske vanskeligheder, så de kan leve et godt liv og indfri deres ønsker og drømme.
I de seneste tre år har en række initiativer haft fokus på at understøtte et kvalitets- og kompetenceløft af socialpsykiatrien. Det er sket som led i det samlede initiativ ’En styrket kvalitet i socialpsykiatrien’ (2019-22). På konferencen sætter Socialstyrelsen fokus på den viden og de erfaringer, der er kommet ud af det samlede initiativ.
Konferencen byder på oplæg og refleksioner fra Socialstyrelsen, Socialchefforeningen, social- og behandlingspsykiatrien, kommuner, kommunale og regionale tilbud, civilsamfundet, bruger- og interesseorganisationer og borgerne selv.
Konferencen afholdes den 27. april 2022 kl. 10.00 – 16.00 på Hotel Nyborg Strand i Nyborg. Det er gratis at deltage. Der er tilmeldingsfrist den 4. april