Selvmord er en af de største udfordringer inden for mental sundhed og rammer både individet, de pårørende og samfundet hårdt. Du kan være med til at styrke indsatsen for nogle af vores mest sårbare borgere og sikre, at forebyggelse af selvmord bliver en integreret del af en fælles indsats for psykisk sårbare.
Indhold
Seminaret stiller skarpt på, hvordan man sammen kan omsætte Sundhedsstyrelsens nye Handleplan for Selvmordsforebyggelse (april 2024) til konkrete tiltag. Dette gøres sammen med eksperter som prof. Merete Nordentoft og Mia Kristina Hansen fra Sind samt gennem drøftelser med politikere og andre aktører, der ønsker at gøre en forskel.
Vi skal blandt andet drøfte:
- Hvordan vi bedst støtter psykisk sårbare borgere gennem tværfagligt samarbejde.
- Hvordan kommunens sociale indsatser kan understøtte forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord.
- Hvilke tiltag, der kan skabe bedre sammenhæng mellem sundhed, sociale tilbud og civilsamfundets ressourcer.
Seminaret byder på oplæg fra eksperter og politikere samt praktiske diskussioner om, hvordan vi kan handle lokalt og på tværs af sektorer.
Målgruppe
Offentlige beslutningstagere, fagfolk fra praksis samt sundhedsfaglige organisationer samles for at drøfte handleplanen, udfordringer og konkrete løsninger.
Praktisk information
- Tidspunkt: Fredag d. 7. februar 2025, kl. 8:30 – 12:00.
- Sted: Christiansborg – Socialdemokratiets gruppeværelse.
Tilmeld dig og hent programmet – klik her.