Deltag i webinar om gevinsten af skolefraværsindsatser

Det giver mening at investere i effektive indsatser til børn og unge med bekymrende skolefravær. Vær med, når socialstyrelsen afholder et webinar den 26. juni, hvor de giver et indblik i, hvordan man kan bruge Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) til at belyse de økonomiske gevinster, der er ved at forebygge og afhjælpe skolefraværsindsatser

Den nyeste version af Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) rummer også målgruppen ’Børn og unge med bekymrende skolefravær’, så man nu kan beregne de økonomiske gevinster ved en succesfuld skolefraværsindsats.

Og det giver rigtig god mening – også økonomisk – at investere i effektive fraværsindsatser. Det viser en budgetøkonomisk analyse fra Social-og Boligstyrelsen. Der er både regnet på indsatser, der skal afhjælpe skolefravær, og på forebyggende tiltag, og i begge tilfælde kan der være økonomiske gevinster.

Det kan man høre om
Social- og Boligstyrelsen vil her give en kort introduktion til SØM og sætte særligt fokus på den nye målgruppe og beregninger relateret hertil.

Med udgangspunkt i blandt andet forskning, viden fra praksis og nye analyser på data om børn med bekymrende skolefravær peger vi også på hvilke offentlige ydelser og aktiviteter, der kan forventes at blive påvirket af virksomme fraværsindsatser, og hvordan vi har arbejdet med at kvalificere denne del af SØM, som kan ses som konsekvenserne af fraværsindsatserne.

Det vil også være muligt komme med inputs og idéer til, hvordan SØM fremadrettet kan understøtte arbejdet med sociale investeringer på det samlede børn- og ungeområde.

Webinaret afholdes den 26. juni kl. 13-14.30. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. 

Læs mere – klik her.