Deltag i workshop om samarbejde med pårørende i ældreplejen

Sundhedsstyrelsen inviterer til workshop om samarbejde med pårørende i ældreplejen. På workshoppen kan du bl.a. få inspiration til jeres strategiske samarbejde med pårørende.   

Sundhedsstyrelsen afholder i november og december fem workshops over hele landet, der giver mulighed for både at arbejde med egen praksis og samtidig få viden og inspiration fra andres arbejde med pårørendesamarbejdet.

Med udgangspunkt i deltagernes eget ståsted kommer workshoppen bl.a. omkring pårørendearbejdets strategiske ophæng, organisering af det gode pårørendesamarbejde, kompetencer hos medarbejderne til at tage fagligt ansvar for det gode samarbejde med pårørende, inddragelse af pårørende i de mere formelle organer eller fora og pårørendes trivsel.

Workshoppen er rettet mod chefer, ledere og udviklingsansvarlige på ældreområdet.

Praktiske oplysninger
Workshoppen afholdes fem gange i fem forskellige værtskommuner rundt om i Danmark. Nedenfor kan du se, hvor og hvornår de finder sted:

  • Vejen den 20. november fra kl. ca. 9.30-15.
  • Aalborg den 22. november fra kl. ca. 9.30-15.
  • Middelfart den 23. november fra kl. ca. 9.30-15.
  • Slagelse den 4. december fra kl. ca. 9.30-15.
  • Hillerød den 6. december fra kl. ca. 9.30-15 (Hillerød og Hørsholm Kommune deler værtskabet).

Det er gratis at deltage på workshoppen, men der er begrænset antal pladser. Tilmeldingsfrist er d. 9. november.

Læs mere – klik her.