Der er indgået bred politisk aftale om en sundhedsreform

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået en politisk aftale om en sundhedsreform. 

Sundhedsreformen har til hensigt at styrke sundhedsvæsnet og rykke det tættere på borgerne. Med fire regioner, nye lokale sundhedsråd, en lægereform og kronikerpakker fokuserer reformen bl.a. på, at alle har adgang til sundhedstilbud af høj kvalitet, og at borgere med en kronisk sygdom får bedre og mere sammenhængende behandling. 

I Selveje Danmark støtter vi grundlæggende op om intentionerne bag den politiske aftale og ambitionerne for det fremtidige sundhedsvæsen, men vi er samtidig meget opmærksomme på, at der er mange ubekendte i forhold til den konkrete udmøntning og implementering af en lang række af de aftalte initiativer og indsatser. Dem vil vi følge tæt.

I Selveje Danmark er vi positive over, at der i aftalen også sættes et særligt fokus på ældre, mennesker i socialpsykiatrien og i udsatte positioner. Her kan vi blandt andet fremhæve: 

Styrket indsats for mennesker med demens 
I takt med, at der bliver flere ældre, forventes det også, at der sker en stigning i antallet af mennesker med demens. Samtidigt er ventetiderne på demensudredning for lange. For at understøtte arbejdet med at nedbringe ventetiderne til demensudredning på sygehusene er aftalepartierne enige om at øge den samlede kapacitet i demensudredningen, herunder de udgående og rådgivende funktioner, bl.a. med henblik på at styrke indsatsen for de mest udsatte borgere med demens. Af sundhedsreformen fremgår, at der afsættes 221 mio. kr. i 2027, 372 mio. kr. i 2028, 518 mio. kr. i 2029 og 540 mio. kr. i 2030 til kronikerpakker og indsatser på demensområdet. 

Kapacitetsløft i psykiatri 
Aftalepartierne ønsker at prioritere den løbende kapacitetsopbygning på psykiatriområdet. Derfor er aftalepartierne enige om at afsætte samlet 175 mio. kr. i 2025 med henblik på hurtig udmøntning til øget kapacitet. Der fordeles 150 mio. kr. i 2025 til regionerne til kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien. Midlerne forudsættes derfor anvendt med et særligt fokus på at sikre hurtigere udredning og nedbringelse af ventetider. Det økonomiske løft kommer oveni de tidligere prioriteringer til området, jf. 10-årsplan for psykiatrien. Derudover afsættes 25 mio. kr. til kapacitetsløft af sociale akuttilbud i socialpsykiatrien, som skal bidrage til at øge borgernes tryghed og kan være med til at mindske antallet af genindlæggelser.

Fasttilknyttet læge på botilbud og forsorgshjem
Ældre medicinske patienter og borgere med langvarige psykiske og/eller fysiske sygdomme skal have let adgang til almenmedicinsk lægehjælp. Det almenmedicinske tilbud skal varetage behandling i eller tæt på eget hjem for at skabe mere sammenhængende behandling og forebygge indlæggelser. Aftalepartierne er enige om, at regionerne fra 2027 gennem lovgivning forpligtes til at sikre fasttilknyttet lægehjælp på plejehjem, sundheds- og omsorgspladser og botilbud. Aftalepartierne lægger i den sammenhæng vægt på, at der med aftalen gives mulighed for at sammensætte det almenmedicinske tilbud ved at benytte forskellige klinikformer og leverandører. Det skal blandt andet styrke regionernes mulighed for at tilpasse tilbuddene til særlige patientgrupper, heriblandt særligt sårbare og udsatte borgere. 

Aftalepartierne er desuden enige om at oprette en pulje til at udvikle og afprøve en model for udgående eller målrettede almenmedicinske tilbud til udsatte og sårbare borgere og brugere på bl.a. bosteder og brugere af forsorgshjem mv. i perioden 2026-2030, som regionerne kan ansøge. Puljen skal udmøntes lokalt og inddrage erfaringer med opsøgende, fleksible tilbud, som er tilrettelagt efter den enkelte borgers behov.

Sygehuse skal have behandlingsansvar 96 timer efter udskrivning
Aftalepartierne er enige om at udvide den nuværende ordning om 72 timers behandlingsansvar. Det skal ske som led i det samlede løft af den regionale sundhedsindsats via sundhedsrådene. Målet er at skabe mere sammenhængende forløb ved at give sygehusene et større ansvar for borgerne efter udskrivelse og for at understøtte det almenmedicinske tilbud og sundhedspersonalet i kommunerne og borgerens hjem i det videre behandlingsforløb. Ordningen skal derfor udvides til 96 timer og til at omfatte en større gruppe patienter. Det kan eksempelvis være ældre patienter på akutmodtagelser og psykiatriske patienter. Det skal aftales nærmere mellem regeringen og relevante parter, hvilke patientgrupper ordningen skal udvides til, herunder i forhold til ansvar i forbindelse med afslutning på en sundheds- og omsorgsplads.

Folkesundhedslov
Aftalepartierne er enige om at styrke den strukturelle forebyggelse i kommunerne ved at indføre en folkesundhedslov. Loven skal i sin formålsbestemmelse angive den overordnede retning og mål med en systematisk folkesundhedsindsats. Det kan fx være gode rammer for motion og bevægelse i dagligdagen. Det kan også være røg- og nikotinfri miljøer eller partnerskaber om trivsel og sundhed med lokale ungdomsuddannelser, hvor der arbejdes systematisk med at skabe sunde vaner, inkluderende fællesskaber og god alkoholkultur. Folkesundhedslovens tværgående fokus skal blandt andet omfatte den almene boligsektor med særligt fokus på områder kendetegnet ved social ulighed i sundhed. Aftalepartierne inviteres til drøftelser om forslag til folkesundhedslov, inden regeringen fremsætter lovforslag herom i 2026.

Opgaveflytning fra kommuner til regioner
Vi er også særligt opmærksomme på flytningen af en række sundhedsopgaver fra kommunerne til regionerne, herunder Rehabilitering på specialiseret niveau og dele af avanceret genoptræning, den akutte specialiserede sygepleje og midlertidige ophold på sundheds- og omsorgspladser og de afledte konsekvenser heraf.

Det fremgår, at Regeringen vil igangsætte et arbejde med nærmere at konkretisere afgrænsningen af de opgaver, der skal flyttes. Sundhedsstyrelsen vil få til opgave at udarbejde et oplæg, der præsenteres for og drøftes med aftalepartierne. Efterfølgende vil opgavefordelingen blive udmøntet i sundhedslovgivningen.

Læs hele aftalen om sundhedsreformen – klik her