Det sociale frikort videreføres

Et bredt politisk flertal i Folketinget er blevet enige om at videreføre det sociale frikort. En ordning, der siden 2019 har gjort det muligt for udsatte borgere skattefrit at tjene op til 20.000 kr. årligt uden at blive modregnet i offentlige ydelser.

Forsøgsperioden med ordningen med socialt frikort stod til at udløbe ved udgangen af 2022, men den videreføres nu i endnu to år i 2023 og 2024.

Fakta om ordningen

  • Ordningen har siden 2019 gjort det muligt for særligt socialt udsatte at tjene op til 20.000 kroner skattefrit årligt uden at blive modregnet i offentlige ydelser.
  • Siden forsøgsperiodens start i 2019 er over 5.800 personer blevet visiteret til ordningen, og over 2.300 har haft en eller flere ansættelser med brug af frikortet.
  • På tidspunktet for visitation til ordningen modtog 96 procent af borgerne en af ydelserne kontanthjælp mv., førtidspension eller ressourceforløb.
  • Der er gennemsnitligt blevet tjent 15.500 på hvert anvendt socialt frikort.

Læs mere – klik her.