Debatindlægget blev bragt i Altinget d. 12. maj 2025.
I disse dage er de politiske forhandlinger om en 10-årsplan for psykiatrien i fuld gang.
8. april præsenterede regeringen et nyt udspil, som bygger ovenpå de to tidligere politiske aftaler om 10-årsplanen, der blev indgået i henholdsvis 2022 og 2023.
Regeringen fuldender med sit nye udspil den samlede 10-årsplan for psykiatrien.
Men på trods af den politiske vilje og ambitionerne, der ligger bag 10-årsplanen for psykiatrien, er der stadig lang vej til en psykiatri i verdensklasse. Og ja – det er en stor ambition, men ikke desto mindre ambitionen, som har været – og stadig er – styrende for udviklingen af den danske kræftbehandling.
I det faglige oplæg til 10-årsplanen fremhæves udviklingen af kræftområdet netop som en af de væsentligste inspirationskilder til 10-årsplanen.
Kræftplanerne har vist, at langsigtede strategier med klare mål og tilstrækkelig finansiering kan føre til bedre behandlingsresultater og øget livskvalitet for patienterne.
Ved at overføre denne tankegang til psykiatrien kan vi sikre, at mennesker med psykiske lidelser får den nødvendige støtte og behandling i tide – noget som desværre ikke altid er tilfældet i psykiatrien i dag.
For os er det derfor helt centralt, at aftalepartierne med indgåelse af denne tredje politiske aftale samtidig forpligter sig på en 10-årsplan for psykiatrien 2.0 – inspireret af planerne fra kræftområdet.
Systemsvigt i psykiatrien
Det faglige oplæg peger på, at psykiatrien har behov for et langsigtet og grundlæggende fagligt løft over flere år. Ambitionen for de næste 10 år er, at der skal ske et markant løft af området, og at indsatsen til mennesker med psykiske lidelser skal kunne måle sig med indsatsen på andre store sygdomsområder.
Men psykiatrien har i årevis været underprioriteret, og der er et massivt efterslæb, som både kalder på investeringer, reorganisering og udvikling af nye indsatser.
Samtidig skal psykiatrien kunne følge med og kunne optage og omsætte nye midler til konkrete initiativer, som kommer borgere til gode. Det tager tid.
Psykiatrien står i dag over for betydelige udfordringer på tværs af voksen- og børneområdet.
Alt for ofte oplever mennesker fragmenterede forløb og manglende kontinuitet i deres behandlingsforløb. De såkaldte svingdørspatienter er måske det tydeligste eksempel på psykiatriens systemsvigt.
Mange børn og unge får i dag ikke den nødvendige hjælp i tide, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for deres udvikling og trivsel. Samtidig oplever mennesker med svære sociale og psykiske udfordringer også for sjældent at få den rette indsats til rette tid, hvilket betyder færre og ringere leveår.
Generelt er der et stort behov for bedre forebyggelse, tidlige indsatser og koordinering for at sikre en sammenhængende, helhedsorienteret og virkningsfuld indsats på tværs af behandlings- og socialpsykiatrien, rusmiddelsområdet og almenområdet.
Derudover er der behov for øget forskning om eksisterende metoder og tilgange samt udvikling af nye indsatser, som kan imødekomme behovene hos både børn, unge og voksne med psykiske lidelser.
Udfordringsbilledet kalder med andre ord på en omfattende, langsigtet og strategisk plan, som rækker længere ud i fremtiden end en 10-årsplan for psykiatrien.
Behov for en psykiatriplan 2.0
Vi opfordrer derfor aftalepartierne til allerede nu at forpligte sig på en psykiatriplan 2.0.
Et politisk håndslag om en psykiatriplan 2.0 vil være et vigtigt skridt i ligestillingen af psykisk sygdom med fysisk sygdom.
Et håndslag, der vil bygge på erfaringerne fra kræftområdet, som gennem flere planer har opnået markante forbedringer i behandling, forskning og patientstøtte.
Den første kræftplan blev indført i 2000, og i dag – 25 år efter – ser vi ind i en kræftplan V.
10-årsplanen for psykiatrien skal ikke være et punktum i opretningen af psykiatrien, men den første plan ud af mange, der skal indfri ambitionen om en psykiatri i verdensklasse.
Det skylder vi de mange tusinde mennesker, der hver dag kæmper med psykisk lidelse.
Læs artiklen i sin helhed – klik her.