Debatindlægget blev bragt i socialmonitor den 29. april 2024:
Selveje Danmark: En kommende politisk aftale om handicapområdet skal have fokus på langsigtede og bæredygtige løsninger
Det konstante fokus på kortsigtede og budgetøkonomiske hensyn risikerer at sætte gang i en negativ dominoeffekt, hvor flere borgere udvikler større og mere komplekse sociale problemer, fordi de ikke får den rette hjælp, mener branchedirektør Jon Krog.
I disse dage lægges der arm om det specialiserede socialområde.
Sammen med 37 andre organisationer har Selveje Danmark været medunderskriver på et indlæg i Avisen Danmark, hvor vi appellerer til at bruge midlerne på det specialiserede socialområde klogere.
Det konstante fokus på kortsigtede, budgetøkonomiske hensyn risikerer at sætte gang i en negativ dominoeffekt, hvor flere borgere udvikler større og mere komplekse sociale problemer, fordi de ikke modtager den rette hjælp og støtte i tide.
Indlægget er en udløber af offentliggørelsen af de endelige anbefalinger fra Tranæs-udvalget, som i disse dage er i spil i de politiske forhandlinger om en ny handicapaftale.
Tranæs-udvalget har fået til opgave at komme med forslag til, hvordan man sikrer en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på området. Med andre ord, hvordan man håndterer de stigende udgifter på socialområdet. Selvom der endnu ikke foreligger en dækkende forklaring på udgiftsopdriften.
Selveje Danmark har af flere omgange rejst en bekymring for, at politikerne ender med at håndplukke fra en række anbefalinger, som ikke har alle mellemregningerne på plads.
Lad mig komme med et par eksempler.
Økonomisk gennemsigtighed
Tranæs-udvalget vurderer, at udgiftsopdriften på det specialiserede socialområde skal ses i lyset af »en række kollektive handlingsproblemer« i forbindelse med etableringen af offentlig botilbudskapacitet, som betyder, at der i dag ikke er et tilstrækkeligt udbud af botilbudspladser.
Udvalget anbefaler derfor, at der sættes nye rammer for etablering af offentlige botilbudspladser. Dermed fortsætter de i det spor, de lagde i deres første delrapport, hvor de anbefalede en opbygning af den kommunale botilbudskapacitet – på bekostning af de ikke-offentlige tilbud.
Selveje Danmark var dengang, og er stadig, helt uforstående overfor denne anbefaling, da udvalget i samme rapport konkluderede, at der ikke er gennemsigtighed i forholdet mellem pris og kvalitet på botilbud – heller ikke i de offentlige tilbud. Med andre ord er det stadig uvist, om en udvidelse af den offentlige botilbudskapacitet faktisk vil nedbringe omkostningerne på socialområdet.
Selveje Danmark ser det som en helt nødvendig forudsætning, at der skabes økonomisk gennemsigtighed på tværs af ejerformer, inden det giver (økonomisk) mening at anbefale en organisationsform fremfor en anden.
Man kan ikke ’bare’ sammenligne
Tranæs-udvalget vurderer også, at det nuværende takstsystem har stor betydning for udgiftsopdriften på området. De anbefaler, at takstsystemet for sociale tilbud ændres til et system med en højere grad af standardisering og ensartethed i takstfastsættelsen.
I Selveje Danmark bakker vi op om at sikre økonomisk gennemsigtighed og sammenlignelighed på tværs af indsatser, tilbud og takster. Men vi finder det meget kritisabelt, at udvalget foreslår, at kommunernes egne botilbud kan fungere som et anker for taksterne generelt.
Taksterne på tværs af offentlige og ikke-offentlige tilbud dækker nemlig ikke sammenlignelige omkostninger.
Et selvejende botilbud har for eksempel et budget, der inkluderer samtlige omkostninger knyttet til driften af tilbuddet, både de direkte omkostninger som løn og husleje og de indirekte som forsikringer, HR, afskrivninger med videre.
Et kommunalt botilbud vil derimod få sine omkostninger dækket fra en lang række konti og forvaltningsenheder, uden at de specifikt er knyttet op på driften af det konkrete botilbud. Dermed vil mange omkostninger i det kommunale tilbud blive dækket udenfor taksten.
Med andre ord lægger Tranæs-udvalget op til at sammenligne pærer og bananer.
Behov for langsigtede, bæredygtige løsninger
I Selveje Danmark håber vi, at overskrifterne i en kommende politisk aftale om handicapområdet har fokus på langsigtede og bæredygtige løsninger. Bæredygtig forstået i ordets egentlige forstand – det vil sige en udvikling, som sikrer holdbare positive resultater for området og borgerne, det hele handler om.
Med den appel underkender vi ikke det kommunale behov for budgetsikkerhed og økonomisk forudsigelighed. Vi ser snarere et presserende behov for, at forandringer på det specialiserede socialområde netop understøtter, at området også på sigt formår at imødegå borgernes problemstillinger og behov.
Derfor er det bydende nødvendigt, at omstruktureringer og -prioriteringer på området funderes på et solidt videns- og datagrundlag. Ligesom kommende politiske initiativer bør styrke kvalitet og faglighed.
Selveje Danmark har derfor gentagende gange hejst et flag for, at en ny handicapaftale bliver nødt til at adressere en revision af tilsynet, en specialeplan, udbredelse af virksomme indsatser og en styrket visitation – der sammen med økonomisk gennemsigtighed og en højere grad af selvbestemmelse– sikrer, at den enkelte borger visiteres til det rigtige tilbud første gang.
Andet kan ikke betale sig. Hverken menneskeligt eller økonomisk.