Debatindlægget blev bragt i Socialmonitor den 29. september 2025
Branchedirektør: En styrket ungestøtte kan hjælpe flere i uddannelse og beskæftigelse
Det har i den seneste tid fyldt meget i den politiske debat, hvordan vi som samfund kan hjælpe unge uden uddannelse eller job. Alligevel viser en analyse, at antallet af unge uden uddannelse eller job nu er steget til 45.000.
I Selveje Danmark peger vi stadig på den længe ventede reform af ungestøtten som et vigtigt greb til at hjælpe flere unge ind i uddannelses- og arbejdsfællesskabet.
Antallet af unge mellem 15 og 24 år uden job og uddannelse er i dag næsten 45.000 personer. Dermed er antallet steget med 1.800 unge på et år – en udvikling, der står i stor kontrast til de politiske målsætninger.
I Selveje Danmark glæder vi os over, at der i den seneste tid har været en række vigtige politiske initiativer målrettet unge uden job eller uddannelse. Der skal for eksempel udarbejdes en handlingsplan om uddannelse og beskæftigelse, og Ungeløftet er blevet gjort permanent.
Vi synes dog, det er værd at bemærke, at manglende uddannelse og job ikke nødvendigvis er den eneste – eller største – udfordring, men i mange tilfælde kan være tæt forbundet med psykiske og sociale udfordringer.
En tryg overgang
Det er for eksempel ikke alle unge, der glæder sig til deres 18-års fødselsdag. For børn og unge, der er anbragt, markerer dagen en brat overgang til voksenlivet, hvor de risikerer at stå uden støtte fra den dag, de fylder 18 år.
Det kan blandt andet betyde, at de mister deres kontaktperson eller mulighed for at blive boende på det børne- og ungehjem, der indtil nu har været deres hjem – uden vished om, hvor de nu skal bo.
Det kan også betyde, at de samtidig står over for en svær overgang til voksenpsykiatrien uden den rette hjælp og støtte.
Ud af de 45.000 unge uden uddannelse eller job har omkring 15 procent anbringelsesbaggrund.
Vi synes derfor også, at det er både oplagt og nødvendigt, at initiativer til de 45.000 unge uden uddannelse eller job ses i sammenhæng med en reform af ungestøtten (tidligere efterværn).
Ungestøtte er en indsats, som netop har til formål at give unge i udsatte positioner de bedste forudsætninger for en god overgang til voksenlivet med uddannelse, job, bolig og stærke relationer.
Studier viser, at ungestøtte blandt andet har en positiv effekt på, om de unge i målgruppen påbegynder en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Problemet er bare, at flere undersøgelser samtidig peger på, at den nuværende ungestøtte er utilstrækkelig i både omfang og indhold.
Derfor glædede vi os også over, at politikerne i 2021 forpligtede sig på en reform af ungestøtten. Men fire år senere venter vi stadig utålmodigt på, at arbejdet sættes i gang.
Ungestøtte er en nødvendig investering
Det bliver ikke gratis at styrke ungestøtten. Men omvendt tyder alt på, at det bliver en dyr besparelse at lade være – menneskeligt og samfundsøkonomisk. For vi ved, at alt for mange unge i udsatte positioner snubler i overgangen til voksenlivet, fordi de ikke får den nødvendige hjælp og støtte.
Konsekvenserne – og regningen – vil med stor sandsynlighed vise sig både senere og andre steder i velfærdssystemet. I psykiatrien, på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet.
En nytænkning af ungestøtten skal sikre sammenhængende og koordinerede indsatser i og på tværs af fagligheder, forvaltninger og sektorer – med de unge i centrum og med blik for de komplekse udfordringer, de står med og over for.
Vi har kaldt på det længe, og vi kan ikke understrege det nok: Tag nu hul på forhandlingerne om en ny og styrket ungestøtte. Vi bidrager gerne til arbejdet.
De unge har ventet længe nok.