Evaluering af CTI-metoden

Fire kommuner - Aalborg, Randers, Odense og København - har i perioden 2015 - 2018 i samarbejde med Socialstyrelsen afprøvet den evidensbaserede metode Critical Time Intervention (CTI) som en metode til at yde koordinerende rådgivning efter servicelovens § 109, stk. 7. til kvinder på krisecenter.

Evalueringen af metodeafprøvningen viser, at kvinderne har oplevet positive forandringer på centrale udviklingsparametre.

  • Volden reduceres markant. Den fysiske vold forsvinder stort set, ligesom den psykiske vold reduceres betydeligt.
  • Kvinderne bliver bedre til at tage vare på sig selv og deres situation bl.a. i forhold til parametre som sikkerhed, omsorg for sig selv, netværk og fysisk og psykisk helbred.
  • Kvinderne får en bedre kontakt til deres netværk og føler sig i mindre grad ensomme: Mange af kvinderne oplever, at de får en mere positiv relation til venner og familie i løbet af CTI-forløbet, ligesom størstedelen af kvinderne opbygger et netværk af støttepersoner, der kan hjælpe dem efter endt CTI-forløb.

Evalueringen er gennemført af Deloitte, og i forbindelse med evalueringen af metoden er der tillige udarbejdet en metodemanual og en guide til implementering. 

Du kan finde så vel evalueringen som de udarbejdede værktøjer via Socialstyrelsen - klik her.