Ældre borgere i en socialt udsat position har ofte flere samtidige og komplekse problemstillinger. Det kan fx dreje sig om en kombination af psykiske lidelser, misbrugsproblemer, langvarig arbejdsløshed og måske hjemløshed i kortere eller længere perioder. Som helhed er det mennesker, der ældes tidligt, og mange er udover deres sociale og psykiske problemer også præget af fysisk sygdom.
Det er derfor også borgere, der har brug for hjælp på kryds og tværs af kommunen, og hvor der er et stort behov for, at indsatsen fra det offentliges side er koordineret og helhedsorienteret.
Social- og Boligstyrelsen igangsatte derfor i 2020 et projekt i samarbejde med kommunerne Vejen, Odder og Hvidovre om en samarbejdsmodel, der giver en systematik for, hvordan man kan tilrettelægge en sammenhængende indsats til ældre borgere (50+), der lever i en socialt udsat position.
Projektet blev afsluttet sidste år og er nu også evalueret.
Hvad går modellen ud på?
Samarbejdsmodellen tager afsæt i en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang, hvor den enkelte borgers mål og drømme for sit liv er omdrejningspunktet for indsatsen.
Afgørende for Samarbejdsmodellen er udpegningen af en tværgående koordinator, der er ansvarlig for at samle trådene og tilrettelægge forløbet i samarbejde med borgeren. Det er derfor også koordinatoren, der har den primære kontakt til borgeren, og som i dialog med denne sørger for at afdække borgerens ønsker, håb og drømme for fremtiden – og dermed få identificeret de delindsatser, der er relevante.
Det er vigtigt, at det er den samme koordinator gennem hele forløbet. Erfaringen fra projektkommunerne er, at borgerne i målgruppen ofte har haft behov for hjælp fra kommunen igennem mange år, og at en del af dem har opbygget en stor mistillid til systemet. Det tager derfor tid for koordinatoren at opbygge en tryg og tillidsfuld relation, som er afgørende for, om samarbejdet lykkes, og for at borgeren fx har mod på at være ærlig om egne ønsker og behov.
Grundstenen i forløbet er afholdelsen af tværfaglige netværksmøder med borgeren i centrum. Her drøftes de indsatser, der skal sættes i værk, og der indgås gensidigt forpligtende aftaler, som skal sikre, at indsatserne også realiseres. På mødet deltager typisk både ressourcepersoner fra borgerens eget netværk og en eller flere af de fagpersoner, som konkret kan støtte borgeren – fx en rusmiddelbehandler og en støtte-kontaktperson.
Antallet af møder er ikke fastlagt på forhånd i modellen, men afhænger af udviklingen i den enkelte borgers situation. I projektkommunerne har der typisk været afholdt tre møder.
Evalueringen af modellen
Social- og Boligstyrelsen har gennemført en evaluering af projektet, der bygger dels på interviews med deltagende borgere, fagprofessionelle og ledere, dels på en survey, som over tid måler på borgernes recovery og trivsel.
Det vurderes overordnet i evalueringen, at Samarbejdsmodellen viser potentiale for at understøtte en helhedsorienteret, koordineret og sammenhængende indsats for borgerne i målgruppen. Det beror ikke mindst på tilbagemeldingerne fra fagpersonerne, der især fremhæver den positive rolle, som samarbejdet på de tværfaglige netværksmøder spiller for borgernes forløb.
Interviewene med borgerne viser, at de blandt andet oplever, at kommunen lytter til dem, at de bliver inddraget i deres forløb, og at kommunen handler og følger op på aftaler. Flere af borgerne fortæller, hvordan de er kommet tættere på at realisere deres mål og drømme.
Målingen af borgernes recovery og trivsel viser gennemsnitligt en positiv virkning. Der er dog store individuelle forskelle, og datagrundlaget er begrænset. Evalueringen kan derfor ikke afgøre med sikkerhed, om Samarbejdsmodellen - udover at bidrage til en mere helhedsorienteret indsats – også øger målgruppens trivsel og personlige recovery.
Det hører her med i billedet, at borgerne som udgangspunkt kun er med i Samarbejdsmodellen, så længe de har et decideret koordineringsbehov. Borgerne kan derfor godt kan have problemstillinger, der rækker ud over forløbet, og som fortsat skal håndteres.
Det fremgår også af evalueringen, at kommunerne oplever, at modellen kan anvendes til en langt bredere målgruppe af voksne med komplekse problemer og ikke blot til ældre i socialt udsatte positioner. De kommuner, der har valgt at forankre modellen, anvender den derfor bredere end i projektperioden.
Læs mere - Klik her.