Socialstyrelsen har udarbejdet en evaluering af tilsynsreformen. Evalueringen konkluderer, at de politiske intentioner med socialtilsynsreformen og de fem socialtilsyn er indfriet overordnet set. Undersøgelsen dokumenterer blandt andet, at kvaliteten er høj i de selvejende social tilbud, og at de vinder markedsandele.
Overordnet tilfredshed med socialtilsynet
Langt de fleste sociale tilbud er tilfredse med socialtilsynet og oplever at have et godt samarbejde med tilsynet. Videre vurderer de fleste sociale tilbud, at tilsynet bidrager til udvikling og læring på tilbuddet. De fleste tilbud vurderer desuden, at kvalitetsmodellen er et anvendeligt redskab til at vurdere kvaliteten i deres tilbud, hvilket er en væsentlig forudsætning for, at tilsynet kan bidrage til udvikling og læring.
Undersøgelsen viser generelt et forbedret samarbejde i perioden fra midtvejsevalueringen i 2015 til den aktuelle evaluering ved udgangen af 2017.
Undersøgelsen identificerer også en række forhold, hvor der fortsat kan arbejdes med udvikling af socialtilsynets praksis – blandt andet oplever en stor gruppe sociale tilbud ikke at få anvist konkrete udviklingsmuligheder i forbindelse med tilsynsbesøg.
Behov for større ensartethed i tilsynsopgaven
Evalueringen viser også, at der er behov for at styrke en ensartet og systematisk varetagelse af tilsynsopgaven og med henblik på at udvikle kvaliteten i varetagelsen af tilsynsopgaven.
Eksempelvis indikerer resultaterne af evalueringen, at der på en række områder er forskel i tilsynspraksis mellem de fem tilsyn, særligt i forhold til brugen af sanktioner, ligesom resultaterne indikerer, at praksis for inddragelse af oplysninger fra borgerne med fordel kan videreudvikles.
Særligt i forhold til anvendelsen af påbud over for sociale tilbud ses der væsentlige forskelle på tværs af de fem socialtilsyn. Når der tages højde for størrelsen af de fem socialtilsyns aktuelle portefølje, er der f.eks. i Socialtilsyn Nord mere end fire gange så mange tilbud, der har modtaget et påbud, som i Socialtilsyn Syd med færrest påbud. Socialtilsyn Nord har f.eks. som det eneste socialtilsyn udstedt en række påbud, der direkte omhandler fondslovgivningen.
Private tilbud modtager desuden oftere påbud end offentlige tilbud – og i et omfang, som er større end deres andel af det samlede antal tilbud tilsiger. Private tilbud udgør således 43 pct. af alle tilbud, mens 68 pct. af påbuddene er iværksat på private tilbud.
Selvejende organisationer scorer højt i kvalitetsbedømmelse og vinder markedsandele
Socialtilsynets kvalitetsbedømmelse af de sociale tilbud er generelt høj og er steget i perioden fra 2015 til 2017.
Af evalueringen fremgår det, at den gennemsnitlige, samlede kvalitetsbedømmelse for henholdsvis offentlige og private tilbud generelt er høj og nogenlunde ensartet for begge typer tilbud. Dog opnår private tilbud generelt en lidt højere samlet kvalitetsbedømmelse (4,36) sammenlignet med offentlige tilbud (4,26). Ser man på selvejende organisationer (dvs. fonde og selvejende institutioner) er de med til at trække gennemsnittet op for de private tilbud med en score på 4,39 i den samlede kvalitetsbedømmelse. Kun overgået af det ene interessentselskab, der leverer ydelser under tilsyn fra socialtilsynet. Undersøgelsen viser også, at de tilbud, der leverer højest kvalitet, er tilbud med max. 24. pladser.
Det fremgår af evalueringen, at de selvejende organisationer vinder markedsandele i forhold til de samlede antal pladser på socialområdet. I 2015 udgjorde de selvejende pladser 21 procent (svarende til 10.450 pladser) af de samlede antal pladser, mens selvejende organisationer leverede 23 procent (svarende til 14.271 pladser) af de samlede pladser i 2017.
Samtidig er antallet af pladser generelt steget betragteligt fra 50.773 i 2015 til 61.395 i 2017 – en stigning på 21 pct. Selvom der er næsten lige mange offentlige og private tilbud, er der langt flere pladser på offentlige tilbud (71 pct. i 2017) end på private (29 pct. i 2017), fordi de offentlige tilbud generelt er større end de private. Der ses
dog en udvikling imod en stigende andel af private, herunder selvejende, pladser.
Evalueringen er en del af den politiske aftale i 2012
Socialtilsynet blev etableret under S-R-SF-regeringen med støtte fra samtlige partier.
Lov om socialtilsyn (tilsynsreformen) trådte i kraft 1. januar 2014. I den politiske aftale blev fem målsætninger for tilsynsreformen fremhævet:
- Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn
- Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden
- Borgerne i centrum
- Alle sociale døgntilbud, plejefamilier og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud skal godkendes
- Bedre styr på økonomien
I forbindelse med den politiske aftale om tilsynsreformen blev det besluttet at gennemføre en evaluering af reformen til brug for den politiske opfølgning. I 2016 udkom en midtvejsevaluering af tilsynsreformen, der dækkede perioden 2014-2015. Nærværende evaluering dækker fra reformens ikrafttræden i 2014 til 2017.
Varmer op til politiske forhandlinger
Evalueringen varmer op til de politiske forhandlinger om tilsynsreformen. Børne- og socialminister, Mai Mercado, kræver i den forbindelse mere ensartethed og systematik på tværs af de fem tilsyn. Selveje Danmark har længe efterspurgt en større ensartethed mellem tilsynene og glæder sig over ministerens krav.
Selveje Danmark ser også gerne et styrket økonomisk tilsyn, så tilsynet får bedre mulighed for at kontrollere, om et tilbuds økonomi er gennemsigtig. Det er afgørende at kommunerne og de øvrige aktører på markedet reelt kan sammenligne priser på tværs af tilbud.
Der synes desuden at tegne sig et flertal i Folketinget for at stille krav om bedre uddannelse for personale på opholdssteder.
For at læse Socialstyrelsens evaluering af tilsynsreformen – klik her.
For at læse børne- og socialminister, Mai Mercados, kommentarer til evalueringen – klik her.