Sundhedsstyrelsen har den 26. maj udgivet metodehåndbogen: Beboerkonferencen i praksis.
Håndbogen er et initiativ i ”Handlingsplan til at forebygge og reducere udadreagerende adfærd i ældreplejen” som du kan læse mere om her
Centralt for håndbogen er, at man i fællesskab på tværs af vagtlag og faggrupper reflekterer og analyserer over en borgers adfærd eller en konkret situation, der kan opleves svær at håndtere i hverdagen.
Formålet med metodehåndbogen er at yde støtte og inspiration i afviklingen af beboerkonferencer på demens- og ældreområdet. Her fremhæves særligt tre formål:
- Arbejde systematisk og praksisnært med at forebygge, håndtere og lære af situationer der kan opleves svære eller fastlåste i hverdagen.
- Understøtte og sprede viden og metoder, praksisnær læring og organisatorisk udvikling, så der kommer en fælles forståelse, mening og ejerskab hos alle medarbejdere.
- Planlægge indsatser med henblik på at forbedre borgerens trivsel
Metodehåndbogen henvender sig primært til ledere der skal facilitere beboerkonferencen, men kan læses af alle medarbejder og andre der deltager i en beboerkonference.