Få overblik over de nyeste tiltag på ældreområdet


Med nye tiltag og tilbud på ældreområdet åbner mulighederne for styrkede pårørendeindsatser eller ny faglig inspiration gennem enten skabeloner, spil eller konference om demensomsorg.

Pulje for styrket pårørendestøtte
Det kan være svært og ensomt at være pårørende til et ældre menneske med behov for pleje. Der er derfor udmeldt en ansøgningspulje til styrket støtte for pårørende, fx i form af netværk, rådgivning eller aflastende aktiviteter. Ansøgningsfrist er den 10. september 2026.
For at læse mere om puljen – klik her.

Få inspiration til opstartssamtaler i helhedsplejen
En god opstartssamtale giver borgeren, pårørende og medarbejdere et fælles udgangspunkt for samarbejdet omkring helhedsplejen. På Videnscenter for ældreplejes hjemmeside kan man nu finde inspiration til samtaler, der gør borgerens ønsker, ressourcer og behov tydelige fra start.
For at læse mere og hente inspiration – klik her.

Nyt spil kickstarter dialogen om selvbestemmelse
Sundhedsstyrelsen har lanceret et nyt læringsspil ”Hvem bestemmer!”, som giver medarbejdere i ældreplejen inspiration til, hvordan man kan arbejde med og tage udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse.
For at læse mere og hente spillet – klik her.

Konference: Omsorgens muligheder i livet med demens
Aarhus Universitet inviterer til afslutningskonference for HUMpraxis-projektet Mulighedernes Vinduer – hverdagskreativitet som grundvilkår og ressource i livet med demens. Konferencen finder sted over to dage: en praksisdag på dansk om mandagen og en international forskningsdag på engelsk om tirsdagen. Alle er velkomne til at deltage på begge dage, eller blot én af dagene.
For at læse mere og tilmelde dig – klik her.

©2026 selveje.dk All Rights Reserved