Social- og Boligstyrelsen tilbyder gratis forløb til behandlingstilbud, der ønsker at udvikle og forbedre indsatsen for personer med et stofmisbrug. Forløbet tager udgangspunkt i tilbuddenes egne ønsker og de nationale retningslinjer for social misbrugsbehandling.
Forløbet har både et fagligt fokus, som tager afsæt i de nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling, og et implementeringsfokus. Forløbet er tværgående, og som led i forløbet er der derfor fokus på, at behandlingstilbuddene kan drage nytte af hinandens viden og erfaringer.
Målgruppe
Forløbet er gratis og kan søges af selvejende, kommunale, regionale og private behandlingstilbud efter servicelovens §101. Udviklingsforløbet er fortrinsvist målrettet behandlingstilbud, som ikke tidligere har deltaget i et forløb om implementering af de nationale retningslinjer. Alle behandlingstilbud er dog velkomne til at rette henvendelse.
Praktiske oplysninger
Udviklingsforløbet består af to workshop dage, et virtuelt opfølgningsmøde samt individuel forberedelse.
Forløbene tilbydes både i foråret og efteråret 2023:
- Datoer for forårsforløb: 8. maj og 6. juni
- Datoer for efterårsforløb: 21. september og 24. oktober
- Henvendelsesfrist for begge forløb: 27. marts 2023