Få styr på arbejdsmiljøet

Der er ledige pladser på Selveje Danmarks arbejdsmiljøsuppleringskursus ”Få styr på arbejdsmiljøet”, som afholdes i slutningen af året i både Jylland og København. På kurset vil der være fokus på, hvordan man sikrer en god styring af arbejdsmiljøet.

Indhold
Vi arbejder med APV, ulykker, oplæring, instruktion, indkøb og risikovurdering. Du bliver præsenteret for afprøvede procedurer, der sikrer en god styring af arbejdsmiljøet. Via praktiske eksempler får du input til, hvordan du kan anvende de konkrete arbejdsmiljømetoder i hverdagen. Du kan udveksle metoder med de øvrige deltagere og få idéer til, hvordan I kan planlægge og styrke det forebyggende arbejde ved at udvikle arbejdsmiljøkulturen i jeres virksomhed.

Udbytte
Du får indsigt i enkle og effektive metoder, der giver overblik og gør det lettere at styre arbejdsmiljøet i samarbejde med dine kolleger. Du får viden om, hvordan I kan forberede jer og lægge en plan før Arbejdstilsynets besøg.

Det praktiske
Tid og sted for kurset er:

  • Den 17. november fra kl. 9.00 – 16.00 på Castberggård i Hedensted.
  • Den 1. december fra kl. 9.00 – 16.00 på Børsen i København.  

Prisen for kurset er kr. 1.900 ex moms for medlemmer af Selveje Danmark. For andre selvejende organisationer er prisen kr. 2.300 ex moms.  

Tilmelding skal ske til tilmelding@selveje.dk

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse i 2022
Selveje Danmark udbyder også den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og suppleringskurser i 2022 og er netop nu i gang med at få de sidste detaljer på plads. Yderligere information vil blive offentliggjort snarest.

På nuværende tidspunkt er der planlagt to arbejdsmiljøuddannelser målrettet selvejende organisationer i 2022:

  • Den 28. februar, 1. marts + 23. marts på Børsen i København. Alle dage fra 8.30 – 16.15.
  • Den 4. – 5. + 27. april i Jylland. Alle dage fra 8.30 – 16.15.

Prisen for deltagelse i uddannelse er kr. 3.600 ex moms for medlemmer af Selveje Danmark. For andre selvejende organisationer er prisen kr. 4.000 ex moms.

Tilmelding skal ske til tilmelding@selveje.dk