Få styr på GDPR i din organisation

GDPR er vigtigt. Ikke kun fordi det er lovpligtigt, men fordi det handler om mennesker. Lexoforms afholder et webinar, hvor du kan bl.a. kan blive klogere på, hvilke krav GDPR stiller til dig og din organisation.

Som organisation er det vigtigt, at borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere oplever, at de trygt kan overlade deres persondata til dig. Det er derfor en god idé at have styr på GDPR. I den forbindelse har Selveje Danmark og Lexoforms lavet en aftale, som giver dig adgang til en enkel og intuitiv online løsning til at håndtere GDPR.

I løsningen har Selveje Danmark fået indbygget branchespecifikke tilpasninger, så de it-systemer, du kender, er tilpasset din verden. Det samme gælder standardtekster som fx medarbejderinstruks og privatlivspolitik.

Kom og hør mere om både aftale og løsning, når Selveje Danmark og Lexoforms afholder et gratis webinar – kun for medlemmer af Selveje Danmark.

Webinaret afholdes mandag d. 30. oktober 2023 kl. 13.00-14.00 på Zoom.

Webinaret varer én time og giver dig svar på:

  • hvilke krav stiller GPDR til dig og din organisation?
  • hvad indeholder aftalen, og hvad får du ud af den?
  • hvordan virker Lexoforms’ online løsning?
  • … dine spørgsmål

Har du allerede nu spørgsmål om GDPR?

Send dem til Lexoforms på info@lexoforms.com med 'Selveje' i emnefeltet – så er du sikker på at få svar på webinaret.

For tilmelding – klik her.

Gratis workshop

Lexoforms inviterer desuden medlemmer af Selveje Danmark til at deltage i en gratis workshop om GDPR i egen organisation.

Input og arbejde med egne data
I en vekselvirkning mellem faglige input og individuelt arbejde med egne data kommer du på dagen igennem alle trin i GDPR-opgaven.

Undervejs får du input og hjælp til forstå og løse opgaven, så du i løbet af dagen kommer rigtigt langt med at få styr på jeres GDPR.

Workshoppen er praktisk og individuel, og målet er, at du efter kurset har styr på jeres egen GDPR-dokumentation fra medarbejderinstruks og oplysningspligt til risikovurdering og databehandleraftaler – og ved, hvordan du holder det hele ved lige.

Workshoppen er til dig, der…

  • endnu ikke er kommet ordentligt i gang med GDPR
  • er i gang med GDPR, men ikke er kommet helt i mål
  • er godt i gang, men gerne vil have kvalitetssikret dit arbejde

Workshoppen er gratis og kun for medlemmer af Selveje Danmark.

Hvor og hvornår?
Tirsdag den 14. november kl. 9.00–16.00.
Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg (hovedbygningen) – tilmeld dig her. 

Torsdag den 16. november kl. 9.00–16.00.
Børsen, Slotsholmsgade 1, 1217 København K - tilmeld dig her.