Regeringen har indgået en aftale med KL og Danske Regioner om et samlet behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser. Samtidigt forankres de særlige pladser i den regionale psykiatri. Men den nye organisering kræver, at vi bliver gode til det komplekse samarbejde, så intentionerne bag aftalen også kan blive en realitet.
Selveje Danmark har sammen med Dansk Erhverv og Sundhed Danmark sat fokus på, at udfordringerne med behandling af borgere med dobbeltdiagnose ikke er løst alene ved at flytte ansvaret over i regionerne. Det afgørende er nemlig ikke bare placeringen af ansvaret, men at borgerne får en sammenhængende behandling, som ikke bare tager højde for deres dobbeltbelastning, men også de sociale problemer, der ofte følger med.
Debatindlæg bragt i Sundhedsmonitor d. 25. maj 2023:
Direktører: For at løfte borgere med dobbeltdiagnoser må vi kigge mod et tæt samarbejde
Der er brug for, at vi som samfund giver den bedst mulige behandling til de mennesker med dobbeltdiagnoser. Det vil sige mennesker med psykiske lidelser og en rusmiddelproblematik, som har behov for behandling af begge. Dertil er det også afgørende at have blik for de komplekse sociale udfordringer, som ofte også følger med.
Derfor er der behov for, at vi med den nye organisering bliver gode til det komplekse samarbejde på tværs af det offentlige og det ikke-offentlige, så disse mennesker kan få en helhedsorienteret og sammenhængende sundhedsfaglig og socialfaglig indsats.
En indsats, som offentlige og ikke-offentlige tilbud bedst kan levere i et tæt og stærkt samarbejde.
De har ventet længe nok
Inden sommerferien lander den faglige retningslinje, som skal indeholde en beskrivelse og afgrænsning af hvilke patienter, der bør omfattes af et nyt regionalt forankret tilbud. Retningslinjen skulle have været færdig ved udgangen af første kvartal i år, men er blevet udsat til efter økonomiforhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og regeringen.
I Dansk Erhverv, Selveje Danmark og Sundhed Danmark mener vi, at personer med dobbeltdiagnoser har ventet længe nok, og at det er tid til handling. I dag bliver alt for mange mennesker tabt af systemet. Tallene på, hvor mange mennesker, der lever med dobbeltdiagnoser varierer afhængigt af, hvilken myndighed du spørger. Tallet svinger fra ca. 4.000 til 30.000 borgere.
Intentionen med at flytte ansvaret for mennesker med en psykisk lidelse i kombination med et misbrug er derfor god, nemlig at styrke en helhedsorienteret og sammenhængende behandling. Mennesker med dobbeltdiagnose er alt for længe faldet mellem to stole – den kommunale misbrugsbehandling og regionernes psykiatriske behandling. De bliver afvist i psykiatrien på grund af deres misbrug, og kæmper med deres misbrug, fordi de har behov for psykiatrisk behandling.
Alt løses ikke ved at flytte ansvaret
Udfordringerne med behandling af borgere med dobbeltdiagnose er dog ikke løst alene ved at flytte ansvaret over i regionerne. Det afgørende er nemlig ikke placeringen af ansvaret, men at borgerne får en sammenhængende behandling, som ikke bare tager højde for deres dobbeltbelastning, men også de sociale problemer, der ofte følger med.
Hos personer med dobbeltdiagnoser er der nemlig ofte knyttet væsentlige sociale problemer til deres situation, som betyder, at der er behov for at sammensætte behandling ud fra både et misbrugs-, et psykiatrisk-, men også et socialt perspektiv.
Uafhængig af tilbuddets placering bør indsatsen derfor tage højde for behovet for en social indsats med inddragelse af pårørende og et tæt samarbejde med kommunen. Det er derfor positivt at se, at der også er fokus på de sociale problemstillinger i udkastet til den faglige retningslinje.
Essentielt at ikke-offentlige aktører inddrages
Det er helt essentielt, at den mangeårige kapacitet og kompetence hos de ikke-offentlige inddrages. De ikke-offentlige leverandører udgør ca. 20 procent af det totale antal pladser i misbrugs- og alkoholbehandlingen og har oparbejdet specialiserede kompetencer inden for behandling af misbrug og psykiske lidelser i kombination.
Denne kapacitet og ekspertise bør fortsat udnyttes, selvom en del af ansvaret for misbrugsbehandlingen for borgere med dobbeltdiagnoser overgår til regionerne. Det er altafgørende for borgerne.
Kommuner og regioner samarbejder allerede i dag med de ikke-offentlige tilbud, men vi skal fortsat blive bedre til det komplekse samarbejde på tværs af det offentlige og det ikke-offentlige.
Det er vigtigt at sikre, at de ikke-offentlige tilbud også i fremtiden kan bidrage med deres kompetencer og erfaringer og dermed fortsat sikre en høj faglighed i behandlingen af dobbeltdiagnosticerede.
Vi har brug for, at alle kræfter bruges bedst muligt, hvis vi ikke skal tabe borgerne mellem to stole.
For at læse debatindlægget i sin helhed – klik her.