Styrelsen for Patientsikkerhed har udarbejdet en rapport med erfaringsopsamling fra det første år med risikobaserede tilsyn på botilbud og døgntilbud. Rapporten viser, at der fortsat er behov for fokus på patientsikkerhed i de enkelte tilbud. Særligt i forhold til patientforløb og journalføring var der en meget høj andel, som ikke levede op til kravene. På den baggrund er bo- og døgntilbud igen i 2018 udpeget som et af områderne for det risikobaserede tilsyn.
Børnesygdomme i forbindelse med det nye tilsyn
2017 var det første år, hvor bo- og døgntilbud var omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheders tilsyn, og tilsynene bar præg af, at botilbuddene ikke traditionelt opfatter sig som behandlingssteder i sundhedsfaglig forstand. Mange ansatte har en pædagogfaglig baggrund og er ikke nødvendigvis vant til at arbejde med sundhedsfaglig behandling med den konsekvens, at 28 procent af tilbuddene har fået et påbud. Især for målepunkter vedrørende patientforløb og journalføring var der en høj andel, som ikke levede op til kravene.
På baggrund af konklusionerne fra det risikobaserede tilsyn har styrelsen identificeret nogle områder, hvor der er behov for et særligt fokus på patientsikkerheden. Nedenstående er en oversigt over tre af de identificerede læringspotentialer.
- Sundhedsfaglig dokumentation og instrukser
Over halvdelen af tilbuddene levede ikke op til kravene til den sundhedsfaglige dokumentation, som bl.a. skal omfatte beskrivelser af patienternes sundhedsmæssige tilstand samt pleje og behandling. Manglende dokumentation kan indebære, at der ikke i tilstrækkeligt omfang følges op på beboernes behandling, fordi det ikke er muligt for alle de medarbejdere, der er involveret i behandlingen at finde den nødvendige information i journalen.
Mange steder manglede der desuden fyldestgørende skriftlige instrukser for personalets opgaver og ansvar i forhold til føring, opbevaring og adgang til optegnelser, der indeholder den sundhedsfaglige dokumentation. Instrukserne er et vigtigt redskab for det personale, som skal varetage opgaver i forbindelse med den sundhedsfaglige dokumentation, og det er ledelsens ansvar, at de nødvendige instrukser er tilgængelige for de medarbejdere, som skal bruge dem.
Styrelsen vurderer, at der er basis for at sætte ind med læringsindsatser på flere niveauer for at løse de problemstillinger vedrørende den sundhedsfaglige dokumentation på tilbuddene, som tilsynet har identificeret. - Medicinhåndtering
Medicin og medicinhåndtering hører til de største patientsikkerhedsmæssige risikoområder. Der er store personlige og samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med fejlmedicinering og forkert håndtering af medicin. Derfor var medicinhåndtering et særligt fokusområde i årets tilsyn, og en del tilbud viste sig at have større eller mindre problemer med at leve op til kravene.
Et af de målepunkter vedrørende medicinhåndtering, som udløste flest anmærkninger i tilsynet, handlede om medicinlister, som skal føres entydigt og systematisk i den sundhedsfaglige dokumentation. 36 procent af tilbuddene levede ikke op til kravene for dette målepunkt.
Der viste sig på mange tilbud at være helt særlige udfordringer, fordi de it-systemer, som mange tilbud bruger til dokumentation, ikke kan kobles til Fælles Medicinkort (FMK), som det ellers er praksis for mange it-systemer, der bruges på sundhedsfaglige behandlingssteder. Det betyder, at personalet skal være meget opmærksom på kun at føre én medicinliste for hver beboer. Hvis der er flere lister, risikerer man, at ikke alle lister er opdaterede, og det medfører en risiko for fejlmedicinering. Tilbuddet har således ansvar for at medicinlisten er entydig og korrekt opdateret.
På mange tilbud viste der sig at være behov for at skærpe opmærksomheden på dokumentation af dispenseringsform, dosering (enkeltdosis og døgndosis), styrke og det aktuelle handelsnavn på den ordinerede medicin samt behandlingsindikation for den medicinske behandling. Dokumentationen kan mindske risikoen for nogle af de mest almindelige medicinfejl, forveksling og fejldosering af medicin, som kan have alvorlige konsekvenser. - Samtykkekompetence/handleevne
Patientens ret til selvbestemmelse er et grundlæggende princip i sundhedsloven. Informeret samtykke og journalføring heraf er derfor et vigtigt led i den sundhedsfaglige praksis. I 45 procent af de tilbud hvor målepunktet var relevant, fandt tilsynet mangelfuld dokumentation af beboerens evne til at afgive informeret samtykke. Hvis en pårørende eller værge skal give stedfortrædende samtykke til behandling, skal det fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, så alle, der er involveret i pleje og behandling af beboeren, har adgang til informationen og kan forholde sig til den.
Det kan have konsekvenser for patientsikkerheden, hvis der ikke er klarhed over, hvem der har kompetencen til at give samtykke til en behandling. Opstart af behandling kan forsinkes, hvis det ikke i journalen er anført, hvem der skal informeres og kan give samtykke. Derudover er det afgørende for den videre behandling, at beboeren og/eller eventuelle pårørende eller værge er indforstået med, hvad der skal ske, så lægens og personalets anvisninger bliver fulgt.
Læs Styrelsen for Patientsikkerheds erfaringsopsamling – klik her.
Materialer med relevans for styrelsens tilsyn
Materialer med relevans for årets tilsyn kan findes på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. Der er desuden udarbejdet en liste over hyppigt stillede spørgsmål og tilhørende svar, som kan tilgås på hjemmesiden under Spørgsmål og svar.
For at se styrelsens materialer vedr. årets tilsyn – klik her.