Debatindlægget blev bragt på Seniormonitor den 8. juni 2026.

I regeringsgrundlaget opstiller regeringen et ønske om, at der i alle kommuner skal findes enten et friplejehjem eller et lokalplejehjem. Det er en ambition, der giver god mening. Danmark står over for en markant mangel på plejeboliger i de kommende år, og analyser peger på, at der kan blive behov for mere end 23.000 ekstra plejeboliger frem mod 2040.

Men hvis ambitionen skal blive til virkelighed, vil den hurtigt løbe panden mod en lovgivningsmæssig mur – men heldigvis en mur, der kan fjernes.

Friplejehjem etableres i dag i vid udstrækning af civilsamfundsorganisationer. Det kan være en gruppe af lokale ildsjæle, der ønsker at skabe et nonprofit plejehjem på et særligt værdigrundlag eller med en bestemt geografisk tilknytning. Men her løber projektet meget hurtigt ind i muren, der handler om finansiering.

Det er i dag næsten umuligt for civilsamfundet at skabe finansiering til etableringen af et friplejehjem. Derfor ligger der rundt om i landet en lang række strandede projekter. Det ved man også godt på Christiansborg. Af den grund har man i friplejeloven etableret en form for garantiordning eller ydelsesstøtte for friplejeboliger, og den er afgørende for, om der kan opnås den nødvendige finansiering.

Støtte til 400 boliger – i landområder
Men her kommer muren så.

For det første kan der om året kun gives støtte til 400 boliger i alt – men kun i landområder, og her skal man huske, at et plejehjem med 50 pladser svarer til 50 boliger. Ligger friplejehjemmet omvendt i et bysamfund kan der kun gives støtte til i alt 41 boliger om året. Det omfatter hovedstadskommuner, storbykommuner og byer med mere end 20.000 mennesker, med andre ord en lang række af Danmarks 98 kommuner.

For det andet er kravene til overhovedet at søge om støtten så omfattende, at en række lokalt funderede projekter slet ikke har råd til det. Der skal laves geotekniske undersøgelser, lokalplaner med videre. Alt sammen inden man kan søge om støtten og dermed, inden man ved, om projektet overhovedet kan realiseres.

Aktuelt ligger der rundt om i landet mellem fem og ti helt klare projekter til etablering af friplejehjem, som aldrig bliver til noget.

Så medmindre regeringen, og i særlig grad børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark, udruster sig med en helt enorm tålmodighed og vil lade antallet af friplejehjem i bysamfund vokse med ca. ét om året, vil det være meget vanskeligt at nå målet.

Justér friplejeboligloven
Løsningen ligger imidlertid lige for: Få justeret friplejeboligloven, så støtten til etablering af friplejehjem er den samme, uanset hvor i landet projektet opføres, og fjern kvoterne. Det vil skabe stabile og forudsigelige finansieringsvilkår og gøre det muligt for langt flere projekter at opnå den nødvendige finansiering. Samtidig bør der kunne gives et tidligt tilsagn om støtte, så projekterne ikke skal afholde betydelige omkostninger, før de ved, om de kan realiseres.

Selvejende nonprofitorganisationer er langsigtede og ansvarlige aktører, men deres mulighed for at bidrage forudsætter forudsigelige rammevilkår, proportional regulering og en rimelig risikodeling. Hvis regeringen mener alvorligt, at der skal være et friplejehjem eller et lokalplejehjem i alle kommuner, er det her et oplagt sted at begynde.

For at læse indlægget på Seniormonitor – klik her.