Hvad får mennesker med psykiske vanskeligheder til at opleve, at der er kvalitet i deres hverdag? Det giver VIVE eksempler på i en ny kortlægning af god kvalitet i praksis på botilbud.
Kortlægningen er en del af initiativet ’Kvalitet på botilbud’, som er iværksat og finansieret af Socialstyrelsen. ’Kvalitet på botilbud’ er et led i Socialstyrelsens samlede initiativ ’En styrket indsats i kvaliteten i socialpsykiatrien’, som forløber i årene 2019-2022.
VIVE sætter fokus på en række tværgående kvalitetstemaer ved at inddrage litteratur og de centrale aktører på området, som giver deres bud på, hvad der kan højne kvaliteten i fx faglighed, trivsel, sundhed, tværgående samarbejde, helhedsorientering og botilbuddets hjemlighed.
Kortlægningens hovedresultater
Kvalitet på botilbud er tæt knyttet til, at borgerne oplever botilbuddene som et rart og hjemligt sted at leve. Det er en af refleksionerne i VIVEs kortlægning, der giver indblik i og eksempler på, hvad der har betydning for, at mennesker med psykiske vanskeligheder oplever kvalitet i deres hverdagsliv på botilbud.
Borgere og fagpersoner fortæller, hvad de ser som særligt vigtige dimensioner i kvalitet på botilbud. Seks botilbud bidrager med eksempler og metoder i deres kvalitetsarbejde med fx hjemlighed, sundhed og trivsel. Kortlægningen formidler en lang række konkrete praksiseksempler fra botilbud, hvor man arbejder med at højne kvaliteten fx med sundhedstjek, skadesreduktion, meningsfulde aktiviteter, brobygning til samfundet, hjemlighed, borgersammensat teamstruktur, fysiske rammer og borgere, der sætter mål.
Kortlægningen peger på, at botilbuddene ikke fra den ene dag til den anden kan ændre praksis, og at der er udfordringer og dilemmaer forbundet med udviklingen af kvalitet på botilbud. Botilbuddene har været vant til at være relativt lukkede enheder, hvor medarbejderne er blevet betragtet som eksperterne. Det er derfor udfordrende for både borgere og medarbejdere at vænne sig til at skulle arbejde på de måder, som recovery og rehabilitering lægger op til, fx at bygge bro mellem botilbuddet og civilsamfundet, inddrage borgere i det faglige rum, inkludere peer-medarbejdere i medarbejdergruppen, involvere borgerne i tilrettelæggelsen af botilbuddets hverdagsliv og at være initiativtagere i forhold til det eksterne samarbejde om at sikre gode koordinerede forløb for borgerne.
Kortlægningen viser desuden, at der er behov for, at botilbud bliver bedre til at dokumentere virkningerne af deres indsatser. Endelig viser kortlægningen, at der er store forskelle mellem botilbuddene i forhold til rammer, målgrupper, tilknytning (region/kommune) m.m. Det indebærer, at (god) kvalitet på ét botilbud ikke nødvendigvis er et kvalitetsmål for et andet botilbud, og at der mangler undersøgelser af kontekstens betydning for at højne kvaliteten på botilbud.
Metode
Kortlægningen bygger på beskrivelser, erfaringer og viden, der er indsamlet blandt mange forskellige kilder og ved hjælp af en række forskellige metoder, der består af:
- Litteraturstudiet ’Kvalitet på botilbud – Et litteraturstudie om kvalitet på botilbud for mennesker med psykiske vanskeligheder
- Dialog med Socialstyrelsen og en nedsat arbejdsgruppe med særligt kendskab til området
- Telefoninterview med 25 fageksperter fra bl.a. sociale tilbud, bruger-, interesse-, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, 10 botilbudsledere og 7 borgere.
- Casestudier i seks botilbud, hvor der er gennemført interview og observationer af botilbuddets virke og konkrete praksisser på et 1-dags besøg. Der har været kontakt med ledere, medarbejdere, borgere og i nogle tilfælde samarbejdspartnere, fx praktiserende læger og kommunale sagsbehandlere.